Fróðskaparrit - 01.01.1995, Qupperneq 10

14
OVERSIGT OVER DET FÆRØSKE BISPESÆDES HISTORIE
C: Cod. AM 309 fol., p. 916 - 992a.
D: Cod. AM 62 qv - Additamenta 7. 8 vo.
O: »Erkebiskop Henrik Kalteisens Kopi-
bog«.
Bispelisterne A til D formodes i deres nu-
værende form at stamme fra det 14. árhun-
drede, men er baseret pá ældre kilder.23 Der
findes andre yngre bispelister, men disse er
alle baseret pá oplysningeme i A-D. O er
formentlig udarbejdet af Sørkvir, biskop pá
Færøeme 1216 til 1237, og er sandsyn-
ligvis videreført af hans efterfølgere, der
hver især har indføjet sine respektive for-
gængere. Listen er bevaret i den sákaldte
»Erkebiskop Henrik Kalteisens Kopibog«,
der 1899 blev udgivet af den norske histori-
ker Alexander Bugge. Henrik Kalteisen var
Norges, og dermed ogsá Færøernes, ærke-
biskop 1452-58. I kopibogen fandtes
væsentlige, tidligere ukendte, oplysninger
vedrørende den norske kirke. Heraf nogle
dokumenter vedrørende den færøske kirke.
De tilgængelige bispeoversigter er ikke
fyldestgørende.24 Forfatteren har derfor ta-
get udgangspunkt i de nævnte bispelister -
A til O - samt alle tilgængelige færøske,
norske, islandske, danske og svenske kilde-
udgivelser og herfra sammenstillet den her
gengivne bispeliste. Navne i [] gengiver
den i Kalteisens Kopibog anvendte form.
[Bemhardus], kendes kun fra O.
[.Ryngerus], kendes ligeledes kun fra O.
Guðmundur [Ghudmundus], ifølge O den tredie biskop
pá Færøeme, ifølge A-D den første.
Ormur [Ormerus], ifølge O den fjerde biskop, nævnes
ikke i A-D. Det er i denne sammenhæng interessant,
at Sørkvir, der formentlig pábegyndte bispelisten O,
havde kendskab til Ormur, mens de andre lister ikke
nævnte ham. O er tilsyneladende uden forbindelse
med de øvrige og er formentlig skrevet pá Færøeme
pá baggmnd af den viden, der da var pá øeme om de
tidligere biskopper.
Den 8. august 1139 var Ormur, Færøemes biskop,
»Ego Orm Faroensis episcopus ss« til stede ved et
kirketing i Lund, hvor han sammen med ærkebiskop
Eskil og en del andre biskopper underskrev Eskils
stadfæstelse af Odense Skt. Knuds klosters privi-
legier.25
Matthæus [Matheus], den femte i O. A-D lader ham
efterfølge Guðmund. Død 1157.26
Rói [Roams], er nævnt i A, C, D samt O, men ikke i B.
Indviet 1162.27 Denne Rói var ifølge Sverris Saga
den mand, der opfostrede den senere norske konge
Sverri.28
Sveinn [Sveino], er nævnt i A-D samt O; død 1212.29
Sørkvir [Serquirus], er nævnt i A-D samt O; indviet
1216.30 Et muligvis falskt dokument nævner Sørkvir
blandt dem, der var til stede ved det store høvdinge-
møde i Bergen 1223, hvor det blev besluttet, hvor-
ledes Hákon Hákonsson skulle dele regeringsmag-
ten med Skule Bárdsson jarl.31 Død 1237.32 Det var,
som nævnt, formentlig denne Serquims, der pábe-
gyndte bispelisten O.
Bergsveinr [Bersanus], biskop efter Sørkvir ifølge A-D
samt O, død 1243.33
Pætur [Petrus] eller Nicolaus, formentlig samme per-
son. Bispelisteme A, C og D nævner Nicolaus som
Bergsveins efterfølger og nævner ikke Petrus. B og
O har derimod kun Petms. Han bispeviedes 1246.34
Blev af pave Alexander IV udnævnt til biskop i Ber-
gen 1257,35 døde sammesteds 1270.36
Gauti [Gauto]), nævnt i A-D samt O, bispeviet 1261-
62.37 Var til stede i domkirken i Nidaros 14. april
1267, da Hákon, Oslobiskoppen, blev viet til ærke-
biskop;38 død 1268.39
Erlendur [Erlendus], kendes fra A-D samt O, kannik i
Bergen,40 bispeviet i Nidaros 1269.41 Erlendur ken-
des, foruden i ovenstáende, fra adskillige andre sam-
menhænge: et beskyttelsesbrev fra ærkebiskop Jo-
hannes til Erlend af 4. aug. 1275;42 han var en af de
syv biskopper, der bevidnede kroningen af kong
Erik Magnusson 1280;43 var medunderskriver pá
ærkebiskop Jømnds provincialstatut i 1290.44
Han var »rádgiver« i forbindelse med udformnin-
gen af »Seyðabrævið«, som var hertug Hákon Mag-
nussons »rættarbót« (lovtillæg) for Færøeme. Kong
Magnus Lagabøter, hertug Hákons fader, havde i
1273 bestemt, at Gulatingslov (den ældre) ogsá
skulle gælde for Færøeme; dog skulle i stedet for
dennes landbrugsafsnit færingemes egne love pá