Fróðskaparrit - 01.01.1995, Side 11

OVERSIGT OVER DET FÆRØSKE BISPESÆDES HISTORIE
15
dette omráde gælde.45 Áret efter, i 1274, kom den
yngre Gulatingslov, som formentlig ogsá kom til at
gælde for Færøeme og i 1298 kom sá »rættarbót« for
Færøeme til denne lov, kaldet »Seyðabrævið« (fáre-
brevet) efter hovedindholdet.46 I følgebrev til lov-
teksten fremgár, at »Herra Erlendr biskup j færóy-
um ok herra sigurdr logmadr af hjætlandi« har væ-
ret rádgivere m.h.t. udformningen af lovteksten.47
Erlendur var til stede i Bergen, da hans gode ven,
Ame Sigurdsson, blev viet til biskop;48 var med-
underskriver pá kong Hákon Magnussons vidnes-
brev vedrørende dronning Eufemias medgift af 10.
december 1305;49 ogsá medunderskriver pá ærke-
biskop Jømnds provincialstatut af 6. juli 1306 ved-
rørende klosterforhold.50 Han er nævnt sammen
med andre norske biskopper i et brev af 25. nov.
1306 fra hertug Erik af Sverige, hvor Erik anmodede
disse om at ráde deres konge, Hákon, til at holde
hánden over de fredløse fra Danmark efter mordet
páErikKlipping.51 Han døde i Bergen 13.juni 1308,
jfr. skrivelser fra biskop Ame i Bergen, daterede 15.,
17. og 22. juni 1308, til henholdsvis ærkebiskop
Jømnd af Nidaros, domkapitlet i Nidaros, biskop
Ame af Skálhólt og biskop Thord af Grønland.52
Loðinn [Llodenus], kendes fra C, D og O. Efter Erlen-
durs død opstod stridigheder mellem Bergen og
Nidaros om retten til at udpege biskop til Færøeme.
Loðinn var sognepræst ved Sct. Petri kirke i Borgund
i Nidaros ærkebispedømme,53 da han 18. august
1308 af ærkebiskop Jømnd blev valgt til biskop.54
Ærkebiskoppen meddelte 6. februar 1309 biskop
Ame Sigurdsson af Bergen, at han havde til hensigt
at vie Loðinn pá næste planlagte bispemøde; dette
møde blev dog aldrig afholdt.55 Der kom indsigelser
fra biskop Ame med páberábelse af Bergens biskops
og domkapitels hævdvundne ret til at vælge biskop
til Færøeme. Biskoppen og kapitlet indklagede
sagen for pave Clemens V.56 Domkapitlet i Nidaros
pábød de øvrige norske biskopper at vie Loðinn, om
nødvendigt med bmg af kanoniske tvangsmidler,57
hvorefter biskop Ame i Bergen opfordrede dem til at
trodse pábudet.58 Denne trætte blev ikke afgjort før
ved det store kirkemøde i Vienne i Frankrig i 1312,
da det blev overladt til ærkebiskop Nicolaus af
Uppsala med fuldmagt at afgøre striden.59 Han
stadfæstede Jømnds valg af Loðinn, sá denne blev
biskop af Færøeme, hvilket han tilsyneladende
havde været i praksis i de ár, stridighedeme havde
varet.60 Han døde i 1316.61
Signar [Signams], kendt fra C, D og O. Han blev viet i
1320.62 Til Signar knytter der sig et interessant brev
fra april 1320. Signar skrev til Auðfinn, biskop i Ber-
gen, og udtalte bl.a. hábet om eller forvisningen om,
at jomfm Maria ved sine fortjenester og forbønner
ville skaffe Bergen-bispen plads i englenes kor til
gengæld for, at han havde bidraget til hendes forher-
ligelse med det kor af træ, som han havde »ordine-
ret« til Mariakirken i Kirkjubøur.63
Gefarður [Geuardus], kendes fra C, D og O. Der er kend-
skab til to beskyttelsesbreve, udstedt til Gefarður.
Det første af 6. maj 1329 fra ærkebiskop Eilif, og det
andet fra ærkebiskop Pál, der efter ærkebispeskiftet,
pá opfordring, fomyede beskyttelserne den 25. april
1337 64
Hávarður [Hauardus], kendes kun fra O samt »Islandske
Annaler«, ifølge hvilke, han skal være viet 134365
og død 1348.66
Arni [Amems], nævnes i C og O. Viet 1314 til Grøn-
land,67 rejste det følgende ár til Garðar pá Grøn-
land.681 forbindelse med den nedenfor nævnte Ami
Svælas udnævnelse, jfr. note 69, skulle han efter-
følge »Arnoni episcopo Pherensi«. Der vides ikke
noget om hans udnævnelse til Færøerne.
Árni Svæla [ffrater Amo de ordine minorum] kendes fra
C og O. Han var, som tilnavnet viser, franciskaner,
da han 18. december 1359 af pave Innocentius VI i
Avignon blev udnævnt til biskop over Færøeme.69
Valget stadfæstedes 21. januar 1360,70 og han var
stadig nævnt som biskop 19. juli 1369 i etbeskyttel-
sesbrev fra ærkebiskop Olav.71
Andrasd) en »herra Andrese electo Ferensi« er nævnt i
et testamente af 18. febmar 1381.72 Betegnelsen
»electo Ferensi« kunne antyde, at den nævnte har
været valgt til biskop pá Færøeme, men der haves
ikke yderligere kendskab hertil.
Richardf?) er ikke nævnt i nogen af bispelisteme. Han
kendes kun fra et brev af 23. januar 1391 vedrørende
biskop Vikbaldurs udnævnelse, jfr. note 77.
Philipf?) Philippus Gudbrandz son, kannik i Nidaros
1367 og 13 82.73 Benævnes »korsbroðr i Niðaros oc
electus Farensis« i et brev af 25. september 1391.74
VilhelmO) Ifølge et brev af 27. sept. 1396 i Rom tillod
pave Bonifacius IX »Wilhelmo episcopo Pharensi«
at modtage et beneficium med sjælesorg, da han
ikke var kommet i besiddelse af sit bispedømme,
hvortil han af Bonifacius forgænger, Urban VI, var
blevet udnævnt og viet.75 Hvad ársagen til dette har
været, vides ikke, men Vilhelms efterfølger pá
bispestolen, Vigbaldur (Wicboldus) pátog sig ifølge
et brev af 3. marts 1391 at udrede nogle afgifter,
deriblandt sin forgænger, Guillelmus’ gæld, jfr. note
78.