Fróðskaparrit - 01.01.1995, Síða 13

OVERSIGT OVER DET FÆRØSKE BISPESÆDES HISTORIE
17
blev valgt til - den sidste katolske - biskop pá Færø-
eme, bl.a. været kannik ved domkirken i Bergen.
Dette valg blev 1533 stadfæstet af kongen, Frederik
I, og ikke, som tidligere, af paven.105 15. august
1533 underskrev han et brev i Tórshavn sammen
med lagmanden pá Færøeme;106 og der kendes bre-
ve fra rigsráder i Norge til ham, lagmanden og al-
muen pá Færøeme af henholdsvis 10. april 1534 og
13. marts 1535.107
Amundur Olavsson befandt sig dog endnu længe
pá Færøeme. I en skrivelse fra Christian III af 17.
oktober 1551, blev det pábudt at: »Biskop Amund
paa Færø, at han med det allerførste skiller sig ved
den løse Kvinde, som han, Folket til ondt Exempel,
lever med, om ikke Kongen skal lade hente baade
ham og hende ogføre dem til Bergenhus«.lm
Hvomár reformationen formelt blev gen-
nemført pá Færøeme, kan ikke afgøres pá
det forhándenværende grundlag. Pá trods af
intens eftersøgning, er det ikke lykkedes
forfatteren at finde en eneste kilde, der ved-
rører Færøemes bispedømme fra oven-
nævnte skrivelse af 13. marts 1535 og frem
til en skrivelse af 13. oktober 1551 til su-
perintendenten pá Færøeme.
Jens Gregersøn Riber var den første - og
eneste - superintendent pá Færøeme. Det
er uvist, jfr. ovenfor, hvomár reformationen
blev gennemført og hvomár han tiltrádte.
Som nævnt, omtales superintendenten pá
Færøeme 13. oktober 1551.109 16. oktober
samme ár omtales han med navns nævnel-
se.110
Det vides heller ikke, hvomár han fra-
trádte. Han nævnes som superintendent i
Stavanger, første gang o. 1556.111
Herefter er der ingen kilder til det færøske
bispedømme, der formodes nedlagt. Som et
kuriosum kan nævnes et brev af 5. decem-
ber 1560 fra pave Pius IV om afholdelse af
et concilium i Trident til bilæggelse af de
religiøse stridigheder. »Sveriges og Norges
konge« indbydes til at sende gesandter der-
hen. Paven sender »venerabilem fratrem
Zachariam episcopum Pharensem« til ham
for nærmere at underhandle derom.112 Den
titulære »biskop« má formodes udnævnt af
paven og har næppe nogen sinde været pá
øeme.
Sammenfatning
Af ovenstáende fremgár klart, at det færø-
ske bispesæde var etableret før 1133 og
blev opretholdt indtil reformationen.
De nævnte, spredte oplysninger om det
færøske bispesæde beretter hovedsagelig
om biskoppemes indvielse, deres dødsár
samt tilstedeværelse ved forskellige mere
eller mindre betydningsfulde handlinger i
bl.a. Norge. Vor viden om selve bispesæ-
det, dets omfang og organisation, om byg-
geaktivitet m.m. er, pá grundlag af skrift-
lige kilder, meget lille. Der foreligger, jfr.
omtalen af biskop Signar ovenfor, et brev
fra 1320, der omtaler et »kor af træ«, der
skænkedes den færøske kirke. I Johannes
Teutonicus’ brev nævnes, at Erlendur, som
den første, byggede bispegárdens huse af
sten og at han ogsá grundlagde den biskop-
pelige stenkirke, at der da (i 1420) lagdes
fundamenter til »den hellige Brendanus
kirke og hr. Erlandus fromme mindekapel«.
Endnu i 1551 havde man tilsyneladende til
hensigt at holde bispesædet ved magt, idet
Christian III i ovennævnte brev af 16. okto-
ber 1551 tillod superintendenten, Jens
Gregersøn Riber, at holde et skib til at føre
byggematerialer fra Bergen til biskopsresi-
densen og kirken.