Fróðskaparrit - 01.01.1995, Síða 19

23
Domkirkeruinen, »Múrurin«, i Kirkjubø
Kirstin Eliasen
Úrtak
Við støði í eini neyvari lýsing av bygninginum verður við
bygningafomfrøðiligari analysu ávíst m.a., at hetta vakra
fomminni eftir øllum at døma hevur verður liðugtbygt og
sostatt eisini tikið í nýtslu sum dómkirkja Føroya.
Byggilistarligir samanburðir vísa á ávirkan úr Noregi og
tíðarfestingin - helst tíðliga í 14. øld - er grundað á
samanburðir við norskar - og enskar - bygningar frá
sama mundi. Við hesum í huga stendur Erlendur
biskupur frammarlaga sum, í hvussu er, stigtakari til
hetta stórverk.
Summary
Resting on a thorough description of the min is with ar-
chaological analyses demonstrated that this monument
probably has been completed and with that also came
into use as the cathedral of the Faroe Islands. Architec-
tural comparisons point out an influence from Norway
and the dating - in the early part of the 14th. century -
is based on comparisons vith Norwegian and English
monuments. With that in mind bishop Erlendur is in the
foreground as a supposed promoter for this monumental
work.
Indledning
Af de meget fá middelalderlige bygninger
eller bygningsrester, der er bevaret pá Fær-
øeme, stár bygningeme i Kirkjubøur, og i
særdeleshed domkirkeminen, i en særstil-
ling. Denne er et prægtigt eksempel pá et
fuldt udviklet gotisk bygningsværk, opført
pá en lille ø langt ude i Atlanterhavet af lo-
kalt forekommende materialer med enkelte
dekorative detaljer af importeret materi-
ale.1
I denne artikel vil betegnelsen domkirke-
minen eller »Múrurin« blive benyttet, da
der ikke er belæg for en middelalderlig de-
dikation til Magnus. I Áma biskups saga
omtales dog en hændelse omkr. 1290 i en
Magnuskirke pá Færøeme.2 Det nævnes
ikke, hvor pá Færøeme denne kirke skulle
være. Der er intet belæg for at knytte denne
oplysning til domkirken i Kirkjubø. Beteg-
nelsen Magnuskatedralen eller -kirken op-
stod formentlig først i begyndelsen af dette
árhundrede. Sávidt vides, første gang be-
nyttet af Johan Meyer i »Norsk Kunsthisto-
rie«.3 I 1934 benytter Anders Bugge ikke
benævnelsen i »Nordisk Kultur«,4 mens
Sverri Dahl 1958 benytter det i »Færøer-
ne«.5 Herefter er det den mest almindelige
betegnelse uden for Færøeme, mens den
stadig lokalt kaldes »Múmrin«.
Fra middelalderlige kilder haves kend-
skab til flere benævnelser pá kirker i
Kirkjubøur. I 1320 nævnes en Mariakirke,
»ecclesia beate virginis«.6 Fire beskyttel-
sesbreve fra ærkebiskopper i Nidaros til
Færøemes biskopper fra hhv. 1275, 1329,
1337 og 1369 nævner alle en Mariakirke.7
Endelig nævnes 1420 i et brev fra den færø-
ske biskop Johannes Teutonicus en Bren-
danus kirke samt et Erlandus mindekapel.8
Da det ikke pá nuværende gmndlag kan af-
gøres, om disse dedikationer kan henføres
Fróðskaparrit 43. bók. 1995: 23-58