Fróðskaparrit - 01.01.1995, Síða 26

30
DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
Fig. 6. Opstalt af langhuset og sakristiet set fra øst, 1:150. Curt von Jessen del. 1954-55.
Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet.
Ved østvinduet og sydsidens tre østligste
er sálbænkens forkant báde inde og ude
prydet af en fremspringende, spinkel rund-
stav. Denne er ved.endeme udstyret med
forskelligt udformede, nu oftest stærkt for-
vitrede, ornamenter i form af bladranker og
hoveder, der er bøjede op langs den neder-
ste del af vinduemes sider. Pá indersiden af
østvinduet fandtes endnu i 1889 et kronet
hovede, der nu er afbmdt og henligger i
»Bispestuen«. I syd er indvenđig ved det
andet vindue fra øst en oprullet palmet, der
nærmest har form af hovedet pá en bispe-
stav, og udvendigt ved det tredie ses hove-
det af et slangeagtigt dyr, der tilsyneladen-
de bider sig selv i halsen.
Vinduemes stik er i en vis udstrækning
profilerede. Udvendigt er der en hulkel pá
hjømet mellem forside og smig, dog er syd-
sidens tredie og femte vindue kraftigere
profilerede med en hulkel pá sável for- som
smigside samt en let affasning af hjømet.
Indvendigt bestár profileringen ved de
østlige ábninger af en kraftig stav med plat-
te pá hjørnet, ledsaget af to hulkele pá for-
siden og en pá smigsiden, mens de to vest-
lige har en affasning pá hjømet, flankeret af
to hulkele. Indvendigt ses i toppen af stik-
ket ved sydsidens østligste vindue en frem-
springende figur, forestillende en mitra-
klædt bisp, der holder staven i venstre hánd
og rækker den højre frem i en velsignende
gestus, og tilsvarende ses ved det vestligste
et kronet hovede. Svarende til ovennævnte
forskelle i sálbænkenes niveau, er stikkene
i sydsidens to østre vinduer højere placere-
de end de øvrige - omend knapt sá mar-
kant.
Udvendigt ledsages stikkene ved samt-
lige vinduer af en vandnæse, hvis top pá
østgavlen brydes af en udkraget menneske-
buste med stærkt udviskede træk. Et lille