Fróðskaparrit - 01.01.1995, Qupperneq 36

40
DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, IKIRKJUBØ
med væggenes opmuring, hvilket klart ses,
hvor klæberstenspladen senere er gáet tabt.
Sakristiets indre. Hertil leder en dør øst-
ligt i nordsiden af langhusets 2. fag. Døren
er smiget i begge vanger og har anslagsfals
nærmest langhuset, hvor ábningen har kva-
dersatte vanger og stik med affasede hjør-
ner. Overdækningen er randbuet med en
ganske let tilspidsning. Vangeme afsluttes
begge fomeden i kote -1,6, hvor et brad i
murværket til begge sider antyder en, nu
fjemet, tærskelsten. Ogsá mod sakristiet er
vanger og stik kvadersatte med affasning pá
hjømet. Stikket har samme markante ud-
formning, med et spidst bueslag med
»knæk« i vederlaget, som genfindes ved
begge langhusets syddøre, omend rejsnin-
gen er noget højere end ved disse. Abnin-
gen dækkes af et ligeledes smiget tønde-
hvælv, opmuret af tynde stenfliser og end-
nu i en vis udstrækning dækket af et op-
rindeligt pudslag. Eá indersiden af stikket,
over anslaget, er en fals, der viser, at dør-
blađet har haft samme form foroven som
selve dørábningen (fig. 10). Et lille firkan-
tet hul i en sten i østre vange umiddelbart
indenfor anslaget má hidrøre fra en eller
anden form for lásetøj.
Vindeltrappen. I rammets nordvæg dan-
ner en lille dørábning længst mod vest for-
bindelse til vindeltrappen, der er belig-
gende i murtykkelsen i sakristiets nordvest-
hjøme (fig. 1). Sável trapperam som -løb er
sá stærkt raineret, at næppe meget oprinde-
ligt murværk er bevaret. Et ofte omtalt sne-
skred 1772 ødelagde formentlig større dele
af sakristiets nordmur, ikke mindst hjør-
neme, men vindeltrappen omtales allerede
som raineret i 1709-10; de nu i rammet stá-
ende stentrin er alle genanbragte ved re-
staureringsarbejder.28 Døren fremtræder
efter restaurering 1890 med kvadersatte
sider med affasede hjømer, men formentlig
er kun den nederste sten i vest gammel.
Dørábningen overdækkes af rá, udkragede
stenblokke, der formentlig er bevaret
urørte, og døren má derfor oprindelig have
haft et fladbuestik umiddelbart herander;
ábningen fár herved en højde pá kun ca.
140 cm. Den højresnoede trappe, der er op-
bygget af monolitte trin, má oprindelig,
efter en snoning pá ca. halvanden omgang,
have udmundet i lommen over nordvest-
hjømet af sakristiets vesthvælv.
Gulvet i sakristiet, i form af en brolæg-
ning af nævestore sten, fremtræder angive-
ligt urørt, idet arbejdet pá dette sted blot har
bestáet i fjemelse af fyld ned til gulvniveau,
dvs. ca. kote -1,7 i vest og -1,4 til -1,6 i øst.
Gulvet er registreret pá Curt von Jessens
planopmáling (fig. 1) i forbindelse med un-
dersøgelseme 1953-55, men er nu - undta-
gen alterfundamentet - atter tildækket med
gras. Længst mod øst registreres midt un-
der vinduet det nederste skifte, i plan med
gulvet, af et 160 x 100 cm stort alterbord; et
160 x 270 cm stort rektangulært felt med
større sten foran alteret má udgøre under-
laget for et nu fjemet alterpodium. En
kramt forløbende række af større og flade
sten, der strækker sig fra alterpodiets nord-
vesthjøme hen til og gennem døren mod
koret, udgør rimeligvis overdækningen til
en afløbsrende, hvis formál har været at
bortlede tilløbende vand fra det højere
liggende terræn nord for sakristiet. Dens
videre forløb er ukendt, men den er for-
mentlig bortgravet, idet nuværende terræn