Fróðskaparrit - 01.01.1995, Síða 37

DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
41
er beliggende ca. 15 cm under oprindelig
gulvniveau i langhusets østende.
Sakristiets hvælv. Af rummets to kryds-
hvælv er endnu væsentlige rester bevarede.
De blev báret af spidsbuede skjoldbuer med
et fremspringende rundstavsprofderet led.
Da muren over og under bueme ligger i
samme plan, má bueslagene være op-
murede samtidig med - og i forbandt med -
det øvrige murværk; dette gælder selvsagt
ogsá de ialt seks konsoller henholdsvis i
mmmets hjømer og midt pá langvæggene.
De to nederste skifter over konsolleme af
sável gjord- og skjoldbueme som ribberne
er udhuggede i hver en sten med vandrette
fuger og er opsat samtidig med murværket
- den sákaldte »Tas-de-charge« teknik.
Dette gælder formentlig tillige 3. skifte, der
har vandret fuge fomeden og »radiær«
foroven, mens den resterende del af rib-
beme og gjordbuen er opmuret samtidig
med hvælvene iøvrigt og har fuger radiære
med bueslagende. De bevarede konsoller
har form af menneskehoveder eller er
bægerformede med radiære bukler pá un-
dersiden.
De tilbageværende rester af ribbeme vi-
ser et kraftigt profd med en mndet liste pá
undersiden og vekslende hulkele og mnd-
stave, fire ialt, pá sideme. En hvælvslutsten
i stensamlingen má hidrøre fra et af de to
hvælv i dette mm, idet vinkleme mellem de
to krydsende ribber pá stenen stemmer
overens med de vinkler, der kan beregnes af
hvælvresteme i sakristiet. Det skal her be-
mærkes, at vinkleme mellem ribbeme i
langhuset má have været markant forskel-
lige herfra.
Ældre beskrivelser m.m.
af domkirkeruinen
De ældre forskere nævnte ofte domkirkeru-
inen, pá lige fod med de øvrige levn i byg-
den, men først fra begyndelsen af 1700-
árene findes egentlige beskrivelser af m-
inen. De vigtigste af disse beskrivelser og
andre »beskrivende kilder« (afbildninger
m.m.), indtil 1860-eme, vil blive gennem-
gáet i det følgende, i den udstrækning de
har betydning for tolkningen af minen. Fra
dette tidspunkt er minens tilstand veldoku-
menteret med opmálinger, mens tilstanden
før kun kan aflæses af beskrivelser m.m.29
Kommissionsbetænkningen 1709-10:
»Endnu findes her en stor Mur til en Kirke
afhugne Kampesten opbygget, ogfuldfær-
diget til Hvælvingen og Taget; lang ind-
vendig 34 Alen, bred lV/2 Alen, høj 121/2
Alen, Muren tyk 21/'2 Alen og 3 tommer, en
stor Port paa vestre Ende 10'/2 Al. 2 Tom-
mer høj, bred 4 Alen, en stor og en liden
Dør paa søndre Side, et stort Vindueshul i
Enden afKoret, 2 dito paa søndre Side i Ko-
ret, 3 store dito i Kirken paa Sydsiden, et
paa Nordsiden. Ved den nordre Side, ved
Koret, er et Kapel IOV2 Alen langt, bredt 6
Alen 9 tommer, med en Dør afKoret og en
ud til Kirkegaarden, et højt Vindueshul og
et rundt dito i bemeldte Kapel; der ved har
været en Vindeltrappe op til Hvælvingerne,
men er af ælde nedfalden, som det har
været uden Tag«.30
Af beskrivelsen fremgár, at domkirkeru-
inen havde omtrent samme omfang og ud-
seende som i dag, dog bemærkes et par in-
teressante detaljer: Ábningen i langhusets
nordside, der her regnes blandt kirkens vin-
duer, har formentlig stáet áben. Der nævnes