Fróðskaparrit - 01.01.1995, Qupperneq 39

DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
43
Edouard Vargas Bedemar berejste Færø-
eme i 1819. Foruden en beretning findes fra
hans hánd nogle skitser - tre blade - der
viser langhusets fire vægge indvendig. Her-
af fremgár, at der da tilsyneladende var
flere indvielseskors pá plads. Han indteg-
nede ialt otte plader - omend det má be-
tragtes som usikkert, hvorvidt dette er helt
korrekt, da en, endnu i sydvæggen bevaret,
ikke er angivet. »Det afdisse, som var løs-
revetfra Væggen, og laae paa Gulvet, har
jeg tilsendt Commissionem?3
Frederik Theodor Kloss, der ledsagede
daværende kronprins Frederik under hans
besøg i Kirkjubøur i 1844, har efterladt sig
en række tegninger og skitser. Vigtigst i
denne sammenhæng er to tegninger af
domkirkeruinen set henholdsvis fra øst og
nordvest. Begge viser sakristiets mnde
vestvindue ábent, svarende til beskrivelsen
sável i Kommissionsbetænkningen 1709-
10 som hos H. C. Lyngbye.
Analyse af udvalgte bygnings-
arkæologiske problemer
Ovenstáende gennemgang af bygningen
har allerede bragt en afklaring af adskillige
problemer i dens udviklingshistorie, men
yderligere analyser af udvalgte problemer
kan skabe større klarhed.
Gulvniveauer. De nuværende niveauer
inde i minen er et resultat af fjemelse af
nedstyrtede bygningsmaterialer i forbindel-
se med restaureringsarbejder og senest den
arkæologiske undersøgelse i 1950’eme.
Ved denne blev alle fyldlag i langhuset gen-
nemgravet, sávidt det nu kan skønnes pá
grundlag af det sporadisk overleverede
dokumentationsmateriale.
I langhuset kan de oprindelige gulvhøj-
der aflæses af niveaueme i dørábningeme
samt niveauer pá sokleme under østendens
hvælvpiller. Det fremgár heraf, at der har
været en højdeforskel mellem gulvet i øst-
og vestenden. I øst angiver pilleme et gulv-
niveau i kote -1,85 og svarende hertil ligger
sydportalens nuværende bund omtrent i
kote -1,9. I vest kan niveauet ikke fastslás
med samme nøjagtighed, men den vestre
sydportal har bund i ca. kote -2,2; tærsklen
kan ikke have ligget meget højere, og gul-
vet har formentlig befundet sig i samme
niveau. Heraf følger, at der har været -
sandsynligvis to - trin mellem gulvniveau-
eme i langhusets østre og vestre ende. Den
nuværende overflade falder jævnt fra øst
mod vest fra ca. kote -2,0 til -2,5, og der
kan derfor intetsteds være bevaret rester af
et eventuelt gulv, hvilket heller ikke kunne
konstateres ved udgravningen i 1953-55.34
Niveauforholdende i sakristiet lader sig
lettere klarlægge, idet gulvet her endnu i
vid udstrækning synes bevaret. Døren mod
langhuset har haft tærskel i kote -1,6 og
hertil svarer det nuværende gulvniveau i
kote -1,7 til -1,6; dog lidt højere i nordøst-
hjømet.
Kirkens øvre afslutning. Murkroner, gav-
le og tag. Det omtrentlige niveau for lang-
husets murkrone, kote +6,5, er allerede
sandsynliggjort. Sammenholdt med den
nuværende øvre murafslutning fremgár, at
der mangler ca. 0,5 m. Som tag over lang-
huset har uden tvivl været pátænkt et sadel-
tag med gavle i øst og vest; som ovenfor
nævnt er i øst formentlig pávist rester af en
1,1 m tyk gavltrekant.
Vanskeligere forholder det sig med at