Fróðskaparrit - 01.01.1995, Side 40

44
DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, IKIRKJUBØ
klarlægge sakristiets højde og tagform. For
sidstnævnte foreligger flere muligheder:
Enten et sadeltag med rygning i nord-syd
og en gavltrekant i nord, eller et pulttag
med fald fra syd mod nord og med halv-
gavle i øst og vest. Muligheden af, at nord-
re tilbygning, sakristiet, skulle være den
nederste del af et planlagt eller evt. opført
kortám har ogsá været fremført.35 Vigtigt er
det her at bemærke den markante ind-
skrænkning af murtykkelsen i øst- og vest-
muren i ca. kote +4,1, hvor tykkelsen
mindskes med henholdsvis 0,5 og 0,7 m;
dette taler klart imod, at de to murpartier
skulle være rester af 2. stokværk i et tám.
Umiddelbart synes en udformning med
pulttag og halvgavle i øst og vest rimeligst,
idet de tynde murpartier da passende kunne
tolkes som rester af gavlene, men ogsá
denne tolkning støder pá vanskeligheder.
Nordmurens krone kan, bl.a. af hensyn til
hvælvene, ikke have ligget lavere end
fømævnte kote +4,1, men herved fár halv-
taget, der i syd mátte udgá fra et niveau ikke
meget højere end langhusets murkrone, en
usandsynlig flad rejsning. Ydermere ville
en sádan tagform vanskeliggøre bragen af
vindeltrappen i nordvesthjømet. Trappens
øvre dør má have ligget i eller over
vesthvælvets nordvestre hvælvlomme. Den
foresláede tagform ville levne en meget
ringe frihøjde til denne dør. Den eneste
tilbageblivende, rimelige løsning bliver da
et sadeltag med rygningen vinkelret pá
langhuset. Den relativt tynde, øvre del af
øst- og vestmuren má da tolkes som lave
trempelmure. Højden af disse kan beregnes
omtrentligt til 2 m, idet de begge har efter-
ladt sig spor i langhusets nordmur helt op til
dennes nuværende murkrone. Sakristiets
murhøjde har derfor maksimalt været 0,5 m
lavere end langhusets, mens den pá den an-
den side næppe har náet dettes fulde højde.
En gavltrekant i nord med gavlfod i ca. kote
+6,0, langhusets nuværende højde, ville
give rimelige adgangsmuligheder fra den
foresláede lave overetage til vindeltrappen.
Ydermere ville der kunne etableres adgang
herfra til langhusets loftsmm, selvom dette
næppe var hovedadgangen hertil; denne má
formodes at have været at finde i vesttámet.
Hvis taget havde været udformet som et
halvtag, ville der kun vanskeligt kunne ska-
bes adgang til langhusets loft, idet forbin-
delsen da mátte etableres lavere end skibets
murkrone - til en af langhusets hvælvlom-
mer - hvilket der ikke ses spor af i murvær-
ket.
Nordre tilbygning. Sável ud fra place-
ringsmæssige som udformningsmæssige
kriterier má tilbygningen klassificeres som
sakristi. For dette taler dels den nære til-
knytning til koret, dels at tilbygningen er
relativt isoleret fra koret - kun forbundet
med dette ved en dør i stedet for en større
arkadeábning. Dette udelukker ikke, at til-
bygningen har haft den kapelfunktion, som
angives af alteret ved østvæggen. Vindel-
trappen i mmmets nordvesthjøme er i mod-
strid med gængs praksis ved indretning af
sakristier, men dels er trappen, jfr. ovenfor,
næppe hovedadgangen til loftet, dels kan
ogsá det høje loftsmm have tjent som
»sikkert« gemmested for kirkens klenodier.
Sidst, men ikke mindst, má fremhæves, at
en fungerende domkirke uden sakristi er
usædvanlig, og at et sádant ikke kan pávises
andetsteds.