Fróðskaparrit - 01.01.1995, Side 41

DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
45
Blev tárnet opført? Der er ikke konsta-
teret sikre rester af et t&m, men »fortandin-
gemes« udseende antyder, at támet virkelig
har været opført. Flere eftersøgninger i ter-
rænet foran vestgavlen har ikke pávist sikre
levn af fundamenter eller fundamentsgrøf-
ter, men intet heller, der udelukker sádan-
ne.36
Vestgavlen fremviser ikke umiddelbart
synlige rester af et hvælv i támrummet,
men en divergerende karakter af sável »for-
tandingeme« som murværket fra et niveau
over támbuens spids kan skyldes en om-
muring - vel en tidlig restaurering?, der i sá
fald har slettet sporene efter et eventuelt
hvælv.
Grænsen mellem kor og skib. Langhuset
har ingen klar arkitektonisk markering af
adskillelsen mellem de to bygningsdele,
men flere træk sandsynliggør dog dens pla-
cering. Ofte fremhævet er niveauforskellen
mellem de to østre sydvinduer og de reste-
rende lysábninger i syd samt tilstedeværel-
sen af hvælvpiller i de to østfag. Vestgræn-
sen for det høje korgulvsniveau má imidler-
tid have ligget længere mod vest end græn-
sen mellem 2. og 3. hvælvfag, idet det ogsá
má have respekteret bundniveauet i den
østre sydportal. De ovenfomævnte to trin -
eller i det mindste det ene af dem - má da
have været at finde mellem nævnte portals
vestkarm og vinduet umiddelbart vest her-
for.
Den her rekonstruerede grænse behøver
imidlertid ikke være identisk med skellet
mellem det liturgiske kor og skibet.
Niveaueme pá sálbænken og buetoppen i 3.
sydvindue er nok overensstemmende med
4. og 5., men dets udsmykning er klart
knyttet til 1. og 2 sydvindue. Det rimeligste
er vel derfor, at grænsen mellem kor og
skib har ligget mellem 3. og 4. fag, dvs.
midt i langhuset - det ene af de ovenfor om-
talte to trin kan da evt. have ligget her. Be-
mærkes i denne forbindelse skal ogsá, at
netop det 3. hvælvfag - hvad bredden angár
- adskiller sig fra de øvrige.
Hvælv. I sakristiet er konsoller og skjold-
buer indsat samtidig med de respektive
vægges opmuring, og dette gælder ogsá de
nederste to á tre skifter over konsolleme af
gjordbuen og ribberne. Nár der findes yder-
ligere rester udover dette, kan det kun skyl-
des, at de to hvælv har været fuldførte. Rib-
ber og gjordbue opmuredes pá skabelon,
mens de mellemliggende kapper forment-
lig er opmuret pá fri hánd. Allerede nævnt
er, at stensamlingens hvælvslutsten má hid-
røre fra sakristiet.
Anderledes vanskeligt er det at fastslá,
hvorvidt ogsá langhusets seks hvælvfag
fuldførtes. Gmndet hvælvvederlagenes an-
derledes opbygning, behøvede en marke-
ring af skjoldbueme ikke - som det var til-
fældet i sakristiet - at blive indbygget sam-
tidig med det omgivende murværk; endog
konsolleme kan tilsyneladende være ind-
murede senere. Den i muren indesluttede
del af konsolleme er næppe meget dybere
end indkragningen over vederlagene.
Fleraf følger, at alle til hvælvene hørende
arkitekturdetaljer, i form af skjoldbue-
markeringer, gjordbuer, ribber m.m., kan
være helt forsvundne i forbindelse med
hvælvenes nedbrydning eller sammen-
styrtning. Samtidig má den nødvendige
regulering af de stærkt uregelmæssige
vederlag være forsvundet, sammenlign