Fróðskaparrit - 01.01.1995, Síða 42

46
DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
med forholdene i Olavskirken i Bergen (fig.
5 og 12).
Om langhusets hvælv har været indbyg-
gede, vil formentlig først kunne endeligt af-
gøres, hvis der pá et tidspunkt fremkommer
hvælvdetaljer, der med sikkerhed kan siges
ikke at tilhøre sakristiet. Knud J. Kroghs
forsøg pá at pávise hvælvenes fuldførelse
pá grundlag af de ovennævnte fordybnin-
ger i murværket over konsolleme er ikke
holdbart. I henhold til middelalderlig sæd-
vane indbyggedes hvælv kun sjældent, før
murværket havde náet fuld højde - oftest
var bygningen endog bragt under tag. Om
Kroghs rekonstmktion af byggeforløbet
skulle være korrekt, da mátte gjordbueme
være opmurede, før murværket over kon-
solleme, dvs. langmurene, havde náet om-
trent kote +2,4.1 klar modstrid hermed kan
det imidlertid pávises, at skjoldbueme rej-
ste sig til ca. kote +6,3. Da disse buer selv-
sagt ikke kunne opføres uden støtte i bag-
ved liggende murværk, mátte langmurene -
mindst - have náet denne højde inden
hvælvenes indbygning. Det iagttagne for-
hold kan skyldes, at der, samtidig med kon-
solleme, tillige var opmuret de nederste par
skifter af de sammenstødende skjold- og
gjordbuer samt ribber - ganske som det ses
i sakristiet. Om dette var tilfældet, tjener
det hverken til be- eller afkræftelse af hvæl-
venes fuldførelse.
Ábningen i langhusets nordmur er fuld-
stændig afvigende fra kirkens vinduer, men
sável i plan som snit har den imidlertid en
udtalt lighed med kirkens dørábninger, ikke
mindst døren mellem koret og sakristiet.
Ydermere har i hvert fald stikket, og for-
mentlig tillige vangeme, pá indersiden haft
fals - en anslagsfals. Interessant i denne
forbindelse er det, at der i stensamlingen
ligger en række kvadre fra vanger og stik til
en dørábning; alle med affasede yderhjør-
ner og anslagsfals pá indersiden. Vangeste-
nene kunne hidrøre fra vindeltrappedøren i
sakristiet, idet formentlig kun en sten her er
gammel, men stikstenen, der har indgáet i
et mnd- eller muligvis spidsbuet stik, kun-
ne ikke finde plads her.37
Er det sáledes relativt enkelt, ud fra báde
tekniske og arkitektoniske præmisser, at
klassificere ábningen som en dør, da volder
det anderledes vanskelighed at fastslá den-
nes anvendelse. Først og fremmest er den
usædvanlig ved sin placering højt hævet
over terræn, men derudover er det bemær-
kelsesværdigt, at den tilsyneladende vender
»ydersiden« indad, idet dørens smalleste -
med anslagsfals forsynede - del ábner sig
mod langhusets indre. En sádan udform-
ning er helt i modstrid med middelalderlig
sædvane og kræver en eller anden form for
tilbygning udenfor døren.38 Om arten af
denne enten planlagte eller eventuelt op-
førte tilbygning haves intet positivt vidnes-
byrd, men den má have tjent som opgang til
døren udefra, hvad enten den nu har været
et trappehus eller en gangbro fra det væ-
sentligt højere beliggende terræn nord for
kirken.
Døren má have tjent som adgang til et
pulpitur i kirkens indre. Her tænkes først og
fremmest pá et lektorium, der ville have
fáet en yderst passende placering mellem
kor og skib vestligt i 3. fag. Et lektorium
her ville imidlertid kollidere med fagets
vindue i syd, men det kunne med samme ret
placeres østligt i faget, jfr. dettes større