Fróðskaparrit - 01.01.1995, Síða 46

50
DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
kirken i Hamar stár som ruin, af den østlige,
gotiske del kun nogle fá skifter; af Hall-
vardkirken i Oslo kendes grundplanen fra
udgravninger og Kristkirken i Bergen ken-
des kun sporadisk. Der er af disse kirker sá
lidt bevaret, at de ikke kan anvendes i forsø-
gene for at finde »Múrurins« arkitektoniske
slægtskaber.
Mariakirken i Bergen fik, formentlig
efter en brand i 1248, en korforlængelse,
bestáende af en to fag lang overhvælvet
bygningsdel med lige østgavl.50 Det her an-
vendte formsprog er et ganske andet - tid-
ligere - end det fra Kirkjubøur kendte.
Hvælvenes ribbeprofilering er enklere, og
det todelte østvindue er endnu ikke udviklet
til et egentligt stavværksvindue.
Magnus Lagabøters kapel udgør 3.
stokværk i den omkring 1270 - af Magnus
Lagabøter - opførte kastal; nu en del af det
sákaldte »Rosenkrantztám« pá Bergen-
hus.51 Rummet var fra opførelsen planlagt
med slanke spidsbuede vinduer mod de tre
frie sider og med fladt træloft. Formentlig
kort efter indrettedes mmmet til kapel. Det
flade loft blev erstattet af to rektangulære
krydshvælv, og vinduet i syd øgedes i sável
højde som bredde, sáledes at der her blev
plads til opstilling af et alterbord. Hvæl-
vene fjemedes i forbindelse med ombyg-
ninger i 1500-árene og detaljer herfra ken-
des ikke, mens der endnu er fragmenter til-
bage af kapelvinduet - et af Bergens første
eksempler pá et fuldt udviklet vindue med
sprossestavværk. Den indvendige vindues-
niche er smiget med glatte sider, kun bmdt
af en trekvartsøjle ved hjømet - et træk, der
genfmdes i Olavskirken i Vágsbotn, Bergen
- og med profil pá stikkets forkant.
Magnus Lagabøters Apostelkirke var den
tredie i Bergen med denne dedikation og
erstattede den af Hákon Hákonsson op-
førte, der var indviet 1247.52 Han pábe-
gyndte opførelsen i 1275, efter at han áret
forinden havde modtaget en relikvie - en
tom af Kristi tomekrone, indfattet i et styk-
ke krystal - som gave fra den franske kong
Filip III, og den blev indviet 1302. Kirken
er aldrig blevet sikkert lokaliseret, men for-
modes at have ligget ved østenden af det
nuværende Bergenhus. Ifølge et brev af 8.
april 1530 fra kong Frederik I’s kansler til
lensherren pá Bergenhus, Eske Bille, gives
denne tilladelse til at tage bygningssten fra
Apostelskirken i Bergen. Det formodes, at
disse er anvendt bl.a. ved opførelsen af hov-
edbygningen pá Eske Billes Mánstorp i
Skáne.53 Det er ved hjælp af disse, pá
Mánstorp fundne, bygningssten, der sále-
des med stor sandsynlighed kan henføres til
Apostelkirken, at en del af den stensamling,
der nu befinder sig pá Bergenhus, er blevet
identificeret som hidrørende fra denne
kirke.54
Bygningen har formentlig været enskibet
med polygonal korafslutning i øst. De be-
varede bygningssten stammer fra store, rigt
profilerede, stavværksdelte vinduer i eller i
tilknytning til korpolygonen samt fra kir-
kens hvælv. Apostelkirkens opførelse kun
fá ár efter forgængerens indvielse viser -
tilligemed de nævnte bygningsdetaljer, at
byggeriet har været et »prestigeprojekt« for
Magnus Lagabøter. En afsmitning herfra til
samtidigt byggeri synes indlysende, mens
en kopiering af Apostelkirkens detaljerig-
dom ikke kan forventes. I detaljen er heller
ingen umiddelbar synlig forbindelse til