Fróðskaparrit - 01.01.1995, Síða 50

54
DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, IKIRKJUBØ
er denne ubetvivlelig for de enkelte detal-
jers vedkommende, mens helheden har
meget fá ligheder med det store engelske
byggeri. Dette er helt parallelt til forholde-
ne i Norge, hvor den »engelske gotik« til-
syneladende alene for alvor slár igennem i
Trondheims og Stavangers domkirker,
mens det øvrige samtidige byggeri er væ-
sentligt forenklet i forhold til disse.
»Múrurins« forenklede gotik er helt
overensstemmende med forholdene i
Norge, forsávidt de bevarede bygninger og
bygningsrester tillader sammenligning.
Der er derfor al mulig grund til at antage, at
den engelske indflydelse er overført via
Norge - sandsynligst Bergen.
Domkirkens datering
Vi har meget fá oplysninger om byggeak-
tivitet pá bispesædet. Nár det drejer sig om
domkirken, har vi ingen dokumenter, hver-
ken samtidige eller yngre, der kan fortælle
os, hvomár den er bygget eller af hvem.
I et brev fra 1320 takker Kirkjubøbispen
Signar Bergenbispen Auðfinn for det kor af
træ, som han havde »ordineret« til Maria-
kirken i Kirkjubøur.69 Vi ved imidlertid
ikke, jfr. ovenfor, hvilken kirke Maria-
kirken er, ligesom det er usikkert, hvad der
skal forstás ved et kor af træ.
Dateringen má derfor alene baseres pá
bygningen selv, dens form, byggeteknik,
arkitektoniske og skulpturelle detaljer
m.m.
Da den er det eneste monument af sin art
pá Færøeme, kan man selvsagt ikke finde
sammenlignelige bygninger der. Ovenfor
blev det sandsynliggjort, at byggeriet er
foregáet under arkitektonisk indflydelse af
byggeri i Bergen og dette bestyrkes af, at
bispesædet pá Færøeme stod i et vist af-
hængighedsforhold til bispesædet i Bergen.
Der er intet, der berettiger til at antage, at
stilindflydelsen skulle blive væsentligt for-
sinket undervejs fra Bergen til Færøeme.
Det má derfor betragtes som sikkert, at
»Múrurin« er opført samtidig med sine
»artsfæller« i Bergen.
I det foregáende afsnit blev de norske
bygninger, som »Múrurin« arkitektonisk er
beslægtet med, fremhævet. For de fleste af
disse kendes et omtrentligt pábegyndelses-
tidspunkt, der ligger i árene ca. 1270-1280.
Olavskirken og Apostelkirken indviedes i
henholdsvis 1301 og 1302.
Det forekommer derfor rimeligt, at
»Múmrin« skulle være pábegyndt i sidste
fjerdedel af 1200-árene, og at byggeriet af-
sluttedes - i den udstrækning bygningen
blev fuldført - ikke alt for langt ind i 1300-
árene.
Afslutning
»Múmrin« má, som just nævnt, være plan-
lagt og pábegyndt inden udgangen af 1200-
árene, og alt tyder pá, at den blev (stort set)
fuldført senest et lille stykke ind i 1300-
árene og taget i bmg som Færøemes nye
domkirke.
Der findes, som tidligere fremhævet, in-
tet skriftligt kildemateriale desangáende,
men med den fremførte datering kan for-
mentlig kun en biskop komme pá tale som
bygherre, nemlig Erlendur (1269-1308),
uden at det kan vides, hvorvidt han sá byg-
ningen fuldført. Erlendur var selv tidligere
bergenkannik og tilsyneladende nært knyt-
tet báde til bispesædet i Bergen og en kreds