Fróðskaparrit - 01.01.1995, Síða 51

DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
55
omkring den norske kongemagt. Bl.a. er
han en af kongens rádgivere ved udform-
ningen af det for Færøeme sá vigtige lov-
kompleks »Seyðabrævið«. Det synes derfor
rimeligt at tildele ham hovedæren for gen-
nemførelsen af byggeriet, der má være
foregáet, stærkt inspireret af den samtidige,
store byggeaktivitet i Bergen - og sandsyn-
ligvis tillige udført af hándværkere, hentet
derfra. Et »kor af træ«, der 1320, pá bergen-
biskoppens foranledning, sendes til Maria-
kirken i Kirkjubøur kan meget vel være in-
ventar til koret i den netop fuldførte dom-
kirke.70
Der kendes intet til, hvomár kirkebyg-
ningen tages ud af bmg som domkirke, men
dette skal formentlig ses som et resultat af
bispesædets nedlæggelse. Af Lucas Debes’
beskrivelser fra 1673 fremgár, at domkir-
ken da allerede nogen tid havde stáet som
min.71
Ruinens bevaringstilstand antyder, at de
forsvundne bygningsdele er fjemet ved en
bevidst - formentlig beordret - nedrivning.
Ved en sádan ville det være naturligt først at
fjeme langhusets tagværk, gavle og even-
tuelle hvælv. Nár támet tilsyneladende ikke
har efterladt sig spor, udover de synlige for-
tandinger i vestgavlen, kan dette skyldes, at
nedbrydningen her blev ført til ende. Uvist
af hvilken ársag, má nedrivningsarbejdet
herefter være blevet indstillet og minen
overladt til et langsomt, naturligt forfald.
Den stadig eksisterende, store, lokale vene-
ration for anlægget har forhindret bevidste
ødelæggelser siden da.
Arbejdet med det færøske bispesæde og -
ikke mindst domkirken - viste sig langt
mere spændende end forventet ved arbej-
dets begyndelse, men ogsá langt mere kom-
pliceret og tidskrævende. Sidstnævnte
skyldes især materialets beskaffenhed.
Med et anlæg, der - med rette - er opfattet
som Færøemes »nationalmonument«, ville
man forvente, at der forelá et fyldigt mate-
riale fra de talrige undersøgelser, der er
foretaget siden midten af forrige árhun-
drede. Dette viste sig ogsá at være tilfældet
med de ældre undersøgelser, mens de sidste
mange árs undersøgelser ikke har sat sig de
store spor i kildematerialet. Der sigtes her
især til den store fællesnordiske under-
søgelse i 1950-eme og dens forskellige op-
følgninger. Som et resultat af den store un-
dersøgelse foreligger den ofte omtalte, for-
billedlige, opmálingsserie af domkirkeru-
inen, men der forefindes intet beretnings-
materiale, og opmálinger fra de arkæolo-
giske udgravninger har intetsteds været til-
gængelige.
Forfatteren skal være den første til at er-
kende, at meget vedrørende udforskningen
af det store bygningskompleks i Kirkjubøur
endnu mangler, men mulighedeme er sta-
dig til stede og resultateme heraf má
imødeses med spænding.
Noter
1 Artiklen er et bearbejdet udsnit af forfatterens
hovedfagsspeciale i middelalderarkæologi:
Kirkjubøur. Kirker og bispegárd, med særlig vægt
pá Domkirkeruinen. Upubliceret
hovedfagsspeciale. Institut for Middelalder-
arkæologi ved Aarhus Univbrsitet, marts 1994.
2 I Biskupa søgur I, p. 786.
3 Johan Meyer, 1925, p. 187-188.
4 Anders Bugge, 1934, p. 235f.
5 Sverri Dahl, 1958, p. 151.
6 Dipl. Norv., VII, nr. 90.