Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1862, Qupperneq 31

Skírnir - 01.01.1862, Qupperneq 31
ítalirt. FRftTTIK. 31 þjób á í hlut sem Englendíngar. Hitt erog, aS Englendíngar hafa góban hug til þmgstjórnar þeirrar, sem nú er í uppvexti á Ítalíu, og gagnstæb Bourbonsstjórn og páfastjórn, sem fyrr gengu svo mis- jafnar sögur af. Hinsvegar er þafe ofætlun, ab Frakkar skuli heyja jafn hættulegt stríö, og var árib 1859, fyrir hugmyndina eina, án allra endrgjalda, og segja Frakkar, ab Englendíngar megi trútt um tala launin , þar sem þeir hafi lagt fram orbin ein, og mundi Austr- ríkisher seint hafa orbib veginn meb orbunum einum, og uppá eindæmi Sardinínga, ef Frakkar hefbi ekki varib fé og Qörvi til stríbsins. Um eyna Sardiníu hefir og leikib í orbi, ab Napóleon vildi handfesta hana. Hún er í mibju Mibjarbarhafi, stór ey, en konúngar í Sardiníu hafa mjög vanhirt hana, en ríki þeirra ber þó nafn eptir henni. Nú yrbi hún i hendi Frakkakeisara meiri í met- um, en í hendi Italíu, og gæti Englendíngar ekki látib slíkt vib gangast, þeim blæddi nóg í augum Savaja og Nizza hib fyrra ár. Frakka stjórn hefir þó ávallt varnab þess, ab nokkub slíkt væri í rábi, en menn trúa því þó vart. Stjórnin í Turin hefir nú, sem nærri má geta, lítib getab sinnt stjórnarbótum innanlands. Allr aubr ríkisins hefir gengib til ab friba Neapel, og ekki síbr til ab byggja herskipaflota, er geti stabib jafnfætis gegn Austrríki, og ab auka landherinn, svo sem landib getr mest borib; þab hefir þó verib ítölum lán, ab í Austrriki ræbr fyrir stjórninni vitr mabr og fribsamr, sem sér, ab nú h'ggr annab brýnna vib í Austrríki, en ab berjast subr í Lombardi. þó hafa Italir meb ljúfu gebi borib þann þúnga, sem af því leiddi, sem þó ofbýbr kröptum landsins, en þeim hefir verib allt órórra, ab þeir hafa ávallt verib dregnir á voninni meb Róm, og hafa kent Rica- soli um. Napóleon segja menn og ab heldr hafi æskt þess, ab Ratazzi yrbi rábgjafi. Ratazzi var í sumar í París, og var þar hafbr í miklum hávegum, lék þá þegar á orbi , ab honum væri ætlab ab steypa Ricasoli. Blabamenn í París héldu honum veizlu, og þegar hann kom aptr til Turin var abferb hans nokkub ótryggileg. Hann var forseti í þínginu, þó styrkti hann Ricasoli ab sýn , og fór svo, ab þab rábuneyti hjarbi þó fram í Marz 1862, en þó meb veiku h'fi, og sást þab á því, ab Ricasoli gat engan fengib til ab verba innanrikisrábherra, ^þó hann gengi fyrir hvers manns dyr. Loksins
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.