Árbók Landsbókasafns Íslands - 01.01.1970, Side 182

Árbók Landsbókasafns Íslands - 01.01.1970, Side 182
182 FRÁ HALLGRÍMISCHEVING skrifa yður það eða segja frá því munnlega. - Um Njálu hans Sekra skrifaSi eg G. Thorarensen,1 líka um prentverksuppboSiS,2 svo eg hefi nú ekki fleira aS rita ySur í þetta sinn. FyrirgefiS ómynd þessa. YSar elskandi H. Scheving BessastöSum, 31. ágúst 1844 Hæstvirti elskulegi herra KonráS! Af því þér í síSara bréfi ySar til mín gjörSuS ráS fyrir, aS þér munduS ekki koma aftur til Kaupmannahafnar fyrri en í október, ef peningarnir entust, þá skrifaSi eg ekki meS fyrstu skipum, sem héSan fóru, en nú sé eg sárt eftir því, aS eg gjörSi þaS ekki fyrri, því ekki er aS vita hvort seSill þessi verSur kominn þangaS, sem honum er ætl- aS, áSur en póstskipiS fer frá Kaupmannahöfn. Eg byrja þá fyrst á því aS þakka hjartanlega alla ySar elskusemi og einlægni mér til handa. Ekki hefi eg ásett mér aS verSa hér eftir, þegar skólinn fer, því viS því get eg ekki gjört, ef hamurinn verSur þá eftir í BessastaSa kirkjugarSi. En hvernig sem kann aS fara, hefi eg lagt drögur fyrir aS fá keyptan svokallaSan Skaftabæ, skamml frá nýja skólahúsinu í Reykjavík. Einhverjir minna geta haft gagn af honum, þurfi eg ekki á honum aS halda, því hér eiga þeir aS engu aS hverfa, þegar skólinn er farinn. Eg gjörSi þaS rétt til reynslu aS sækja um yfirkennaraembættiS meS því móti, aS eg mætti losast viS hina latínsku stíla, á hverjum eg væri farinn aS lýjast, en verja því, sem eftir er krafta minna, til þess aS útleggja latínu og segja til í móSurmálinu (eg meina íslenzku). Tilgangur minn hvaS hiS síSara snertir var meSfram sá, aS benda skólaráSinu til þess, aS menn hér ætluSust til, aS stund yrSi lögS á kennslu í móSur- málinu ei síSur í íslands aSalskóla en öSrum skólum, því eg var og er hræddur um, aS stiftiS hérna, ef til vill, leiSi hjá sér aS stinga uppá endurbættri kennslu móSur- málsins, þegar fariS verSur aS hreyfa viS endurbótum ])eim, sem skólakennslan hér þykir þurfa. Þó eg vildi hafa skrifaS ySur margt fleira, þá verS eg nú aS hætta, því í þessu er bréfiS kallaS. FyrirgefiS flaustursmiSa þenna meS ástsemd og elsku kvaddur af ySar skuldbundn- H. Scheving BessastöSum, 4 marz 1845 Eg get ekki þó eg vildi skrifaS ySur langt bréf aS öSrum fréttum héSan en þeim, sem hvert ár hefir í för meS sér, til aS mynda skiptjón, drukknan manna í vötnum, lífstjón 1 Um Njálu hans Sekra, Olafur Stephensen sekreteri lét prenta Njálu í Viðey 1844. 2 prentverksuppboSið, Viðeyjarprentsmiðja, sem var eign landsins, var boðin upp til leigu í lok febrúar, og liauð Ólafur Stephensen 8 ríkisdala eftirgjald, en C. Fr. Siemsen kaupmaður bauð 6. Tilboðin þóttu lág, og var ákveðið að flytja prentsmiðjuna til Reykjavíkur.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Árbók Landsbókasafns Íslands

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Landsbókasafns Íslands
https://timarit.is/publication/279

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.