Árbók Landsbókasafns Íslands - 01.01.1972, Qupperneq 160

160
ÚTGÁFA ÍSLENDINGABÓKAR í OXFORD
deelte i Anmærkninger; tillige var saavel om Are Frodes, som om Sæmund
Frodes Personalier og Skrifter det fornödne tilföiet. Ved dette Arbeide havde
Forf. benyttet Haandskrifter saavel paa Universitetsbibliotlieket som i det konge-
lige Bibliothek, f. Ex. Flatöebogen. Allerede i sin Patrons, Bartholins, Huus
maae han have lagt förste Haand derpaa; thi 1689 forlangte han sit Haandskrift
tilbage fra Torfesen, for at forberede dets Udgivelse. Da denne desuagtet blev
udsat meddelte han det til adskillige Venner og blandt disse 1693 til Christen
Worm dengang 21 Aar gammel, siden Siellands Biskop, som tog en Afskrift
deraf og selv fik i Sinde al lade Ares Skrift med tilhörende Apparat udkomme
i Oxford. Dette lykkedes nu vel ikke; men under sit Ophold i Engelland lod han
her i Aaret 1695 eller 1696 begynde paa Trykningen, som dog standsedes ved
hans pludselige Afreise. Af denne Udgave i stor Octavformat blev da færdig:
Texten med den latinske Oversættelse og en Interpretation eller Paraphras samt
philologiske Anmærkninger (p. 1—88); en udförlig Commentar, som kun om-
fatter de 7 förste Capitler og ender afbrudt (p. 89-152); samt en Afhandling om
Ares Personalier og Skrifter (p. 169-92). Eet Ark kom, uvist paa hvilken Maade
aldeles til at mangle, ligesom det Index, der paa sidste Side bebudedes, samt
Titel og Fortale. Kun meget faae Exemplarer af dette ufuldendte Værk skienkede
Udgiveren til nogle Bihliotheker i og uden for Engelland;”’ men siden maae dog
nogle flere Exemplarer her være blevne opdagede som af en Boghandler for-
synedes med en Titel hvis Nyehed röber sig ved förste Oiekast.0 Uagtet Worm
synes at have arvet et Slags Interesse for de nordiske Oldsagers Studium som
ogsaa fremlyser af dette Arheide, er det dog klart, at han her haver benyttet det
Magnussenske Apparat meer end billigt var, ja selv uden at kunne giöre det rette
brug deraf, hvorover Magnussen ogsaa i den fölgende Tid förte Anke; skiöndt
denne Omstændighed for övrigt ikke forstyrrede et vedvarende venskabeligt
Forhold imellem dem, og Magnussen desuden, som vi have seet havde Worm at
takke for nogle islandske Haandskrifter af fortrinlig Vigtighed.
Ekki verður ráðið af umsögn J. Ö., hvers konar eintök það hafa verið, sem Worm
réð yfir, en telja verður víst, að þau hafi verið í hans höndum strax eða fljótlega
eftir að prentun lauk. Jafnframt er liklegt, að þar hafi verið allir þrír lilutar verks-
ins, en vitaskuld án titilblaðs. Alhyglisvert er hins vegar, að J. 0. lýsir slíku eintaki
hókarinnar, en gefur texta titilblaðs þar sem skýringanna (et commentarius) er ekki
getið. Verður ekki ráðið, hvernig á því stendur.
Að því er mér er kunnugt, er ofangreindur kafli úr riti Jóns Ólafssonar önnur
aðalheimild um útgáfu þá, er hér um ræðir. Er þá komið að hinni, sem er á ýmsan
veg frábrugðin, sérstaklega um það atriði, hver sé höfundur verksins. Er það ritgerð
eftir Bolle Willum Luxdorph (1716-88), er að nokkru verður talið eins konar varn-
arrit gegn röngum áhurði á C. W. í framhaldi af dvöl hans í Oxford og vegna um-
ræddrar útgáfu. Er ritgerð þessi, sú eina í Liixdorphiana7 skrifuð á latínu, tekin upp