Andvari - 01.07.1960, Blaðsíða 15

ANdVaiíI
liJARNI l’ÁLSSON OG SAMTÍö IIANS
109
Rantzau, stiftamtmaður, er heiðursfélagi þess og heilbrigðismálin áttu undir
lorseta félagsins, Holstein greifa, sem var aðalritari í kansellíinu, auk þess
patron háskólans. Og eitt er víst, að án hans atkvæðis gat enrbættið ekki orðið
að veruleika, enda ekki ástæða til að ætla annað en að honum hafi verið full
fjós þörfin á slíku embætti, svo mikinn þátt sem hann átti í stofnun Theatrum
anatomico-chirugicum á sínum tíma. En mér þætti líldegt, að Holstein liefði
fremur kosið að embættið yrði landkirugs, en að Buchvvald liafi ráðið því, að
það varð íandlæknisembætti, því honurn var lítt um kíruga gefið og átti sem
lorseti læknaráðsins í stöðuoum útistöðum við Simon Crúger, en Idolstein dró
O Ö 7
taunr hans.
Svo virðist sem Bjarna sjálfum hafi verið um og ó að taka að sér land-
fseknisembættið, og af bréfi, sem hann ritar Hjelmstieme etatsráði 12. sept.
1761 og sem Vihnundur Jónsson benti mér á, má jafnvel ráða, að Bjarni hafi
allt að einu getað hugsað sér að verða landfysikus á Sjálandi í stað íslands, en
f brélinu skrifar hann: „O Siæjland! O Land-Physicatet! etc. lad den være og
f>ans lykkelige Död, som vel er borte! for længe siden havde jeg den fortröstning
hl min höystskatterede, Dem M. Ilr. Etatz Raad og andre Patrones, at jeg
havde kundet erholde noget convenable leve bröd, og Land-Physicatet í Siæl-
fand havde været mig desto kiærere, siden det ikke var alt for langt fra Khavn,
°g jeg desuden havde faaet nogen Kiendskab af brave folk der udi landct; for
længe siden viidste jeg og hvor besværligt det vilde gaae med mig at være
Begynder af denne Sation. Jeg kan den gode Gud ikke nok som takke for
god Succes baade her og der! Men eftedi jeg var landets barn, vidste mine
egne Landsmænd Tarv, havde den Tanke, först jeg reyste her fra landet 1746
at s>tudere Medicinen til den Ende jeg med Tiden kunde konnne mine Lands-
ntænd til hiælp, og Gud da oppvækkede Kongen og de höye Herrer af Societetet
úl at i værk sætte denne for landet i Sandhed nvttige Function, kan jeg ikke
saa straxe begiære afskeed fra sannne, hvor besværligt det og indgaaer, thi
paa slig maade var det værr end ikke begyndt og blev intet af det alt, i hvor
Vel jeg seer, at Brödet ikke föder mig og mine Kræfter efter haanden udmattes.
l-^et glæder mig, at mine Efterkommere faaer det bedre. Imidlertid havde den
3die P)ee] af c]et: Siællandske Land-Physicatet endnu staaet aaben og hans
hlaj* allernaadigst have villet forunde mig Exspectance paa sanime, efter nogle
aar og jeg i midlertid maatte trække der af nogen hjælp til udkonnne, skulde
Jeg söge derom, siden det kunde synes rimeligt, at de 2 istæden for antagne
Medici Provinciales uden alles nachdeel kunde betiene denne 3díe for de halve
Lön. Forlad mig höyædle Hr. Etatz Raad, at jeg fremlægger for Dem visse