Saga - 1970, Blaðsíða 254

252
MAGNtJS máe lárusson
og jorden med Domkirken soigt af Kronen til private.
Huset var af liggende stokke, men fyrren var blevet sá
jernhárd, at de stakkels bonder, som ville skaffe sig
tommer, mátte klove den med kiler til brændsel. En sorge-
lig folge af Napoleons energiske, frenetiske virksomhed.
Ellers havde huset kunnet stá den dag i dag. Men temmer-
importen var aldrig væsentlig, og under monoix>lhandelen i
1600- og 1700-tallet blev der af Kronen sat maximalpriser
pá tommeret, sá kobmændenes profit var stærkt begrsenset
og de interesserede sig ikke særligt f or denne del af handel-
en. Hovedtilgangen var drivtommer og man ser, hvorledes
kirkemagten og stormændene i middelalderen har fáet
forstrandsretten i hænder, hvor man særlig kunne S0re
sig háb om denne Guds gave.
Endnu den dag i dag er det eventyrlige mængder af
drivtommer pá disse pladser pá Nordvest- og Nordost-
landet, som nu er mestendels helt affolkede, men televisio-
nen har gjort tilgængelige.
Til note 16, s. 14 om Betula pubescens, Dunbirk, kunne
der være henvist til Flóra íslands, 3. udg. Akureyri 1948, s-
125—6, hvor den siges at blive 11 m hoj med 70 cm tyk bul-
Populus tremula omtales op. cit. s. 123 og er nylig °£sa
blevet fundet pá 0stlandet.
Vi har altid pá Island betragtet tommer som en i|VS'
nodvendighed, som drivtommeret i aller hojeste grad har
afhjulpet, foruden birkeskovene, som sine steder var
ganske betydelige. Nár man ser nærmere pá torvehuse »
sá viser det sig, at det i grunden er et træhus, hvor man
udsparer sá meget tommer som muligt, især i 1700-
1800tallet. Man behovede ikke særlig at anskaffe sig tr?e
til udskæring, træet var for hánden som en livsbetingelse
og kaldte pá træsniderens kniv.
Og det er jo den naturligste sag af verden, at landnams
mændene medbragte hele den tekniske kunnen, som maT1
rádede over pá det nordiske omráde, akkurat som u