Saga - 1970, Blaðsíða 255

ANDMÆLI VIÐ DOKTORSVÖRN 253
flyttere den dag i dag. Hvilket præses meget fornuftigt
Pápeger s. 15.
i citatet fra Laxdæla s. 16, er man fristet til at under-
strege verbet at marka og tillægge det betydningen at
skære, ridse, som i det mindste har god stotte af yngre
lslandsk sprogbrug, til trods for Cleasby-Vigfússon og
Fritzner. Det er bemærkelsesværdigt, at de gamle skrifter
0IPtaler udskæringer af magisk og episk indehold, men
aldrig ren ornamentik, jfr. note 38, s. 17 fra Shetelig. Det
virker netop som ornamentikken var en selvfolgelighed.
S 17 skulle man tro, at det snarere drejer sig om ca.
“000 genstande end 1700 mindst. Og man savner tal fra de
^iandske bygdemuseer, f. eks. Minjasafn Reykjavíkur.
ette er et ganske anseligt materiale, nár man tager hen-
syR til en fátallig befolkningsmængde og overvættes dár-
]Se overleveringsforhold. Præses skal have særlig ros for
a have stovet op 57 stykker i Ringkjobing Museum, for
orn dem var der ingen anden, som havde nogen anelse.
Derimod má jeg fremhæve, at ingen af de kister og
ftn, sem præses behandler, er egnede eller benyttede til
a *æ£ge i klov pá hesteryg til trods for fremstillingen, s. 17.
Det er naturligt, at præses benytter fig. 2 og 3 til at
glVe et lille pust fra selve livet pá gárden, men desværre
er forholdet det, at omkring 1800—1830 sker der en arki-
ektonisk omvæltning af indretningen og bygningen af
, en lslandske gárd, sá Schiotts malerier er bundne til sin
1 °g gengiver ikke de ældre gárdtyper.
• 20—22 giver præses en god oversigt over de forskel-
ge lormer af ornamentik og har fuldstændig ret i, at magi
PPe bare horte hjemme i landnamstid og sagatid, for
en 1111 i sluttet af 1800-tallet og begyndelsen af dette ár-
^undrede var det meget almindeligt pá Vestlandet at skære
skellige former af kors pá krumholter og andre vigtige
ho ^ ^ ^en Præses præsenterer helt naturligt sit
ovedthcma: Planteomamentikken og hvilken rolle den
sPillede.