Saga - 1970, Blaðsíða 263

ANDMÆLI VIÐ DOKTORSVÖRN
261
Pá den tid báde socialt og- kulturelt set et mægtigere lag
end bonderne. Dette er ikke helt rigtigt for indenfor
Præstestanden er der himmelvid forskel pá de okonomiske
kár. Den störste del var bonder om hverdagen og præster
0ln sondagen. Der er forskel pá præsten i Nes í Aðaldal,
Sorn má have kongeligt stipendium for at holde sjæl og
tegeme sammen, og præsten pá Grenjaðarstaður i samme
^al, der sidder in fructibus et floribus og nyder indtækterne
18 jorder og ca. 90 koer, eller Múli, som er den næste
gárd ved Grenjaðarstaður, som 10 jorder folger, jfr. skab-
fíg. 85. Kirkeejerne, proprietærerne, gjorde dog en del,
Pien de er jo verdslige.
Kunst har altid kostet penge; det er en vægtig grund
fíl det overvættes store nordenlandske materiale, nár man
Ser pá statistikken s. 87. En anden er overleveringsforhold-
ene.
S- 88, note 1, fig. 179 er et godt eksempel pá slump, for
det store arkivmateriale omtaler gang pá gang i synsfor-
letninger, at dore pá gárdene har været sirede eller skáme.
fíet var faktisk i sidste stund som Þjóðminjasafnið blev
sfíftet 1863, for bondernes forbedrede okonomi medforte,
nu skulle der skaffes nye ting og alt gammelt ragelse
skulle bort.
S- 90, fig. 199—200, siger præses om árstallet 1719 pá
Pfækestolen fra Tröllatunga, at det ser ud til at være skrevet
Pied rodkridt. Det er det ikke. Her har man benyttet en
Uidenlandsk rodfarvet okker, som er almindelig ved Breiði-
Jörður og i det hele taget pá Vestfirðir. Den bliver knust
fíl fint mel, som sá sædvanligvis rores ud i tran i stedet
01' linolie og torrer derfor ofte meget hurtigt ud. Denne
^anfarve, som betegnes ved láneordet „kólor“, blev ogsá
e°yttet til maling af husgavle ind i dette árhundrede.
Samme side, fig 186, vil jeg mene at vindskierne fra
i'okey er ældre end fra 1710. Jeg mener, at her sker
et sædvanlige, at det store kendte navn trækker tingene
11 S1g. Guðmundur ríki var mangemillionær efter vores