Saga - 1970, Blaðsíða 258

MAGNtJS MÁR LÁRUSSON
256
Jeg takker præses for anerkendelsen af mit lille væi'k
om doren fra Valþjófsstaðir. I forbindelse med note 53,
s. 31, om den trefligede genstand, som ridderen holder i
hánden pá det ovre billede, sá skulle jeg mene, at prseses
viser en beundringsværdig diskretion, for der kan næpPe
ráde tvivl om, at det er et liljescepter. Især nár man blader
om til s. 40, hvor AM. 132 4° omtales: Rytteren i initialen H
i Landabrigði Jónsbókar med en 5-bladet palme i hánden-
— Halldór Hermannsson har pávist i Illuminated Manu-
scripts of the Jónsbók, Islandica XXVIII, den store li£'
hed med ridderen pá doren og siger: „The horse in the
latter resembles the one represented on the famous Church
Door of Valthjofsstad, hence it is probable that the codex
originated in that place or in its neighbourhood, and we fm^
that it belonged in 1560 to the rector of that church“. Corp-
Cod. Isl. VII, pl. 73a viser tydeligt et liljescepter. — Eftei
mit skon, som jeg dog ikke vil pátrænge præses.
Der er stor sandsynlighed for, at doren oprindelig eller
senere har været polykrom. For nogle ár siden lá jeg eI1
uges tid over doren med lup og nále. Jeg fandt da tydelige
farvelevninger. Det viste sig, at de ubeskárne dele af doreo
var lyseblá. Begge ringene var omgivet eller markerede
med morkeblát. Grunden i begge ringe sort, men orna-
mentikken lyseblá, rodbrun, rosa og hvid. De fire drager Pa
den nederste ring var adskilt med lyseblát og rosa pá sort
grund. Den springende love pá den overste ring var rpd-
brun med rosa-manke. Og planteornamentikken var farve
lyseblá og rosa. Hesten synes at have været hvid. Dette
vidste jeg ikke, da jeg skrev min lille afhandling. Men ou
i dag onsker jeg futilt, at man ikke i sin tid i National'
museet i Kobenhavn havde været sá vældig energisk a
skrubbe den hvide maling af, som loven fik pásmur
under 1800-tallet.
Jeg tor ikke fremholde, at doren oprindelig har være
polykrom, men det er unægtelig en fristende tanke. Farve