Saga - 1970, Blaðsíða 264

262
MAGNÚS MÁR LÁRUSSON
málestok og endte med at testamentere hele sin formue
til amtmanden Niels Fuhimann, som forresten var en
hæderlig og gjæv Nordmand. Brokey har altid været en af
de bedste o-j order i mundingen af Hvammsfjörður.
S. 95, note 24, giver ingen grund til at tvivle om árstal-
lets ægthed 1795. Derimod kunne deklareres ex cathedra,
at kirkebogerne mange gange er suspekte. Min farmor er
f. eks. dobt dagen for hun fodtes 1864. Det kirkelige bog-
holderi er ikke i særlig god stand for 1800, og bliver ikke
helt pálideligt (med sædvanlig menneskelig brostfældig'
hed) forend omkring 1900.
Af stor værdi er præses arbejde med identifikationen af
de forskellige mestere, som silíkert vil virke inspirerende
i fremtiden. Men præses fremstilling af mestrene er prseget
af diskretion og bliver holdt indenfor tilborlige rammei'-
Det eneste. som man kunne onske at fá lidt mere at vide om,
er hvorvidt Gumundur Viborgs fader ikke er den ukendte
mester fra Isafjörður s. 122. Guðmundur selv omtales s.
126—7. Hans fader var nemlig træskærer, sá her findes
muligvis en lignende forbindelse, som i den særprægede
Sandhólaferja-familie s. 131—2.
I præses statistik ser man ikke meget fra östlandet. Det
behover ikke at betyde, at man der har stáet pá et lavere
kulturtrin. Doren fra Valþjófsstaðir er jo fra 0stlandet
og jeg har nævnt de gamle kirker pá Hof, Eiðar og VallU'
nes. Det er snarere sá, at 0stlandet igennem tidernes 10^
altid har dannet en enklave, hvor befolkningen har været
mere statisk end i det ovrige land. Og Eggert Ólafsson
siger s. 821 i Reise igiennem Island: „I de ovrige Fier-
unger af Landet anseer man 0stlænderne som et særskilt
Folk“. Og tilfojer eksempler pá, hvordan gammel udtale
og sprogbrug har holdt sig der pá en helt anden máde end
i det ovrige Island, som man tildels kan finde den dag 1
dag. Kommunikationsforholdene var meget vanskelige
efter at man fik postdampere etc. i vore mere moderne
tider, mátte man ofte rejse over Leith i Skotland for at