Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.12.1960, Blaðsíða 39

TlMARIT VFl 1960
69
paa ca. 40 aar. Jeg skal senere vende tilbage til dette
tidsrum og bevise eller postulere, at det er meget kortere
i dag.
Tingene gaar hurtigere i dag end for 40 aar siden.
Som et eksempel herpaa vil jeg nævne det instrument,
jeg og mine medarbejdere i mit institut arbejder med
til daglig, elektronregnemaskinen, dette instrument, der
i Amerika, Tyskland og England har faaet en voldsomt
fremtrædende rolle som hjælpeapparatur, baade i
industrien selv, i forskningen og i undervisningen. Dette
instrument, saa kompliceret det end er, möder vi först
kimen til saa sent som for 10 aar siden. Vi har en
enorm udvikling paa dette instrument, der kun strækker
sig over 5—6 aar.
Jeg postulerer, at denne tid fra saatid til hösttid, vil
blive kortere og kortere. Vi er saa lykkelige, eller har
indtil nu været saa lykkelige, at tiden fra saatid til höst-
tid har passet nogenlunde med den tid, en ingeniör har
kunnet virke. Den alvorlige side af sagen kommer ind
nu, hvor udviklingen eller hældningskoefficienten gaar
stærkere, det vil sige, kravene til ingeniören bliver
större. En ingeniör er ikke færdiguddannet med den
viden han indsuger i studietiden. Den viden slaar kun
til i kortere tid i dag, i modsætning til for 20—30 aar
siden. Ingeniören maa forny sig.
Vi har set en tidsafkortning i den tekniske udvikling.
Vi har set det blive vanskeligere og "vanskeligere at
fölge med. Vi har endog hört en ingeniör beklage sig
over denne kraftige tekniske udvikling. Beklage sig
over, at det var svært at fölge med. Helt glemmende,
at ingeniörerne saadan set selv er skyld i det.
Hvad er ingeniörens arbejde? Set for landets ved-
kommende, set nationalt, saa er det at tjene nationens
tekniske udvikling paa en saadan maade, at vi vinder
fremad i det tekniske kaplöb, i den tekniske kamp, de
ökonomiske nationale enheder imellem.
At forsöge at forcere den tekniske udvikling til at
frembringe stadig större effekt, stadig höjere levefod,
som minimum holde udlandet stangen. Det kræver tek-
nisk fantasi, teknisk viden og teknisk kunnen.
Betingelsen for, at ingeniören kan klare dette job, er
naturligvis af ökonomisk karakter. Ingeniörernes yde-
evne er en funktion af den investering, der göres i inge-
niörernes uddannelse og den investering, der foretages i
ingeniörernes laboratorium. D.v.s. at nationens, sam-
fundets ökonomiske stade er en forudsætning, er en
faktor i billedet, der er medvirkende til at kunne
prognosere effektiviteten af ingeniörernes medbyggen
paa vores levestandard.
Det er klart, at det kaplöb vi befinder os i, det kap-
löb, som alle lande effektiviserer mest muligt, maa
medföre ökonomiske ofre for samfundet i den investering
i saatiden, der skal til for at vi kan höste rimeligt i
hösttiden. Ingeniören möder stadig större behov for
mere viden, for mere mangfoldighed i sin viden. Det
kræver mange flere detaljer paa mange flere omraader,
det kræver större beherskelse over mange flere om-
raader, det kræver större beherskelse over mange flere
discipliner. Det tekniske udstyr paa laboratoriet, der
skal til for at effektivisere den tekniske kunnen og viden,
bliver stadig mere kompliceret, stadig mere sammensat,
og kræver beherskelse af stadig flere discipliner paa
grundstadiet. Vi maa udvikle ingeniörkunnen til at be-
herske endnu mere komplicerede apparaturer, endnu
mere komplicerede systemer, og det kræver igen endnu
mere kompliceret tænkning og fantasi udfoldet.
Problemet löses for det förste ved at skabe flere ingeni-
örer. Man har dröftet voldsomt, hvorledes vi fik fabri-
keret flere ingeniörer. Jeg er ikke nervös for den rent
mængdemæssige side af sagen, jeg tror at vi nok skal
faa fabrikeret de ingeniörer, der skal bruges. Det bliver
et simpelt resultat af udbud og efterspörgsel. Hvad jeg
mere vil lægge vægten paa, er ingeniörernes kvalifika-
tioner, den rent kvalitaíive egenskab hos ingeniören. Jeg
har understreget mangfoldighed. Det er livsnödvendigt
for vor uddannelse her i saatiden, paa kort sigt at ændre
vore nuværende Höjskoles struktur. Vi maa söge at göre
ingeniören endnu mere polyteknisk end han er, — poly-
teknisk i videre forstand. Han kan ikke tillade sig
længere bare at være tekniker. Han maa ydermere være
statistiker, matematiker, ökonom, administrator.
Simpelthen fordi hans tekniske problemstilling er blevet
kompliceret ved i det tekniske kaplöb, i kaplöbet om
större effektivitet, at faa den optimale lösning, at faa
den ökonomisk rigtige lösning paa det tekniske problem.
Hertil kræves stor viden indenfor anvendt matematik,
statistik, ökonomi, operationsanalyse. Dette kan vi ikke
overlade til matematikeren, til ökonomen, til operations-
analytikeren selv. Teknikeren maa beherske, om ikke
disse discipliner, saa dele deraf. Han maa kunne be-
herske dem saa godt, at hann er i stand til at formulere
sine tekniske, sine teknisk-ökonomiske problemer i et
sprog, der gör det muligt at tage disse stöttediscipliner
— jeg siger stöttediscipliner, matematik, statistik,
ökonomi, operationsanalyse — i anvendelse. Der ligger
en rig arbejdsmark for teknikeren ved at tage disse
videnskaber med i sit arbejde, men det forudsætter at
teknikeren, forskeren, den teknisk-videnskabeligt arbej-
dende, er i stand til at formulere sit problem i et sprog,
der tilgodeser disse videnskabers anvendelse.
Hvorledes klarer vi dog at poste endnu mere stof,
endnu flere discipliner ind i hovederne paa de ingeniör-
studerende ?
Det er sagt mange gange, at stoffet er saa stort, saa
komprimeret, at det er umuligt i en studieordning at
presse endnu mere viden ind i de stakkels studenters
hoveder. Det tror jeg ikke paa. Jeg tror paa, at det
i höj grad er muligt at presse mere stof ind i studie-
planerne. Jeg tror simpelthen, at det er tvingende nöd-
vendigt, at det bliver gjort. Noget stof maa gaa fra,
nemlig det, der er værdilöst i dag. Men summa sum-
marum tror jeg, at de kommende studerende maa finde
sig i at bestille mere, beherske mere stof, arbejde haar-
dere og længere. Denne forögelse af kundskabsstoffet er
for mig en uomtvistelig nödvendighed.
Hvorhenne skal denne stofögning saa ligge ?
Den skal ligge — ikke i detailviden om tekniske stoffer
eller ökonomiske sætninger — den skal ligge i en generel
indlevelse i generelle metoder, i generelle oversigter, i
generel viden om disse discipliner og disse discipliners
problemformuleringssprog. En ingeniör maa kunne be-
herske matematikkens symboler, han maa kende til
statistikkens teorier, han maa kunne benytte sig af
ökonomiens love. Dermed er ikke paastaaet, at han skal
dykke ned i en uddannelse, inden for disse discipliner,
af teoretisk karakter. Men han skal kende disse discipli-
ners sprog, saaledes at hans problemer kan formuleres
deri, hvorved han gratis faar foræret disse discipliners
værktöjer uden större vanskelighed.
Ingeniören skal stadig være praktikeren, han skal