Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.12.1960, Blaðsíða 40

70
TlMARIT VFl 1960
stadig være den, der omsætter teori til praktik, men
han maa tage flere vaaben i brug, flere apparaturer i
brug, flere discipliner i brug, for at kunne beherske de
stadig mere komplicerede problemstillinger, problem-
stillinger der kræver bedre og bedre lösninger, tættere
og tættere inde paa en ökonomisk optimal lösning.
Konsekvenseme af denne min indstilling til kravet til
fremtidige ingeniörer, i alt fald ved den Tekniske Höj-
skole og vore to andre Universiteter, som saa smaat
begynder at lave matematikere, ökonomer og statisti-
kere med teknisk indsigt — jeg ved ikke om De kan
se, hvordan det begynder at ligne hinanden paa Uni-
versitet og Höjskole — konsekvenserne af disse krav,
som ikke bare er mine, er dybe for vores samfunds-
struktur i Danmark, for hele vores investeringspolitik.
Der foretages nu planlægning af en endog meget kraftig
investering af penge, byggeri, mandskab, lærerkraft,
klar til udfoldelse af disse planer om 3—4 aar. Eksempel-
vis kan jeg nævne, at Læreanstaltens antal af lærere i
matematik og anvendt matematik og statistik, der i dag
holder sig paa det beskedne antal af 6, i löbet af de 3—4
aar vil være ca. ottedobbelt. Hertil kommer, at der i
vore forskningsplaner udover investering og planlægning
af investering, af undervisning paa de tekniske Höjskoler,
vil blive foretaget en parallelöbende uddannelse af alle-
rede færdige ingeniörer. Jeg henviser til at den korte
tid mellem saa- og hösttid kræver — föler vi i dag —
en ajourföring af ingeniöruddannelsen i Danmark.
Paa basis af studier af studieplaner i udlandet, som
jeg tidligere nævnte, er der allerede nu i gang forsögs-
ordninger paa Aarhus Universitet, paa Köbenhavns
Universitet og paa Den Polytekniske Dæreanstalt, for-
sögsordninger efter saakaldte paragraf 11 ordninger,
der skal være forlöbere for de nye studieplaner. Og jeg
vil tillade mig at gennemgaa et par af disse studie-
planer, for derigennem at illustrere den alvor, der ligger
i det krav, jeg her har refereret, vedrörende den nye
ingeniör-teknisk-videnskabelige uddannelse i Danmark.
Den hvorom jeg paastaar, at den bliver langt mere
fyldt med matematik, statistik og ökonomi, end der
hidtil har været plads for i de nuværende planer .
Den förste af disse to studieplaner, som jeg og mine
medarbejdere i al beskedenhed har sögt at bidrage til,
er det saakaldte matematik-ingeniör-studium. Et mate-
matik-ingeniör-studium, som indledningsvis er startet i
elektroingeniörgruppen. Men — og det understreger jeg
— det er hensigten at matematikingeniörstudiet ikke bare
skal være forbeholdt elektroingeniörer, men ingeniörer
af alle studieretninger.
Det egentlige grundlag for gennemförelse af mate-
matikingeniörstudiet, der er startet for 20 dage siden
i Danmark, er naturligvis tilstedeværelsen af elektron-
regnemaskinerne og deres stærke vækst som betydende
produktionsapparat i industri og forskning i Danmark.
Brugen af elektronregnemaskiner er iöjnefaldende, den
stærke vækst er iöjnefaldende, men jeg vil gerne præ-
cisere, at dette matematikingeniörstudium ikke bare er
for at fylde et hul ud, for at skabe fremtidige ingeniör-
er, der kan haandtere dette apparatur, Men der er mange
andre omraader, hvor ingeniörens matematiske kunnen
og viden i dag langt fra slaar til. Der er en voksende
trang til matematisering af teknikken. Dette ses ikke
mindst i Tyskland og USA. Tyskland har gennem mange
aar uddannet matematikingeniörer under navnet diplom-
matematikere, men behovet for disse matematiskori-
enterede teknikere eller teknisk orienterede matematikere
er langt fra dækket.
Matematikingeniörene skal være ingeniörer og ikke
matematikere i almindelig forstand. Men de skal opnaa
en stærk viden og kunnen paa dette felt, u d e n at
deres tekniske grundlag forringes. D.v.s. at matematik-
ingeniörerne henlægges undervisningsmæssigt i de fire
studieretninger, der i dag er en kendsgerning, bygnings-,
elektro-, kemi- og maskin-. Der bliver altsaa ikke op-
rettet en særlig retning for matematikingeniörer. Deres
uddannelse tilrettelægges af de eksisterende fagraad,
hörende under anden del, dog saaledes at i de fag, hvori
der undervises under alle fire studieretninger, sker
undervisningen samlet for disse matematikingeniör-
studerende.
Jeg skal trække de væsentlige punkter frem i denne
nye studieretning. I förstedelsundervisningen er der
ingen ændringer. I praktikaaret sker der voldsomme ting.
For det förste anvendes % dele af praktikaaret til
praktik, placeret paa elektronregnemaskincentre. Og
deres svagströmstekniske — for saa vidt det er elektro-
ingeniörstudium det drejer sig om — deres svagströms-
tekniske praktikuddannelse foregaar paa laboratorium
med bygning, drift eller anvendelse af elektronregne-
maskiner. Værkstedsuddannelsen indeholder f. eks.
matematiske metoder i elektroteknikken, statistik i pro-
duktion, bogholderi og kursus i programmering. I den
forbindelse kan jeg nævne, at vi paa vort institut i
öjeblikket har 21 studenter, studerende paa Danmarks
Tekniske Höjskole, gaaende som praktikanter. Den
matematik, der nu er presset ind i disse matematik-
ingeniörers studieplaner, altsaa svagströmsingeniörernes
studieplaner, kan jeg opremse ganske kort. Det er en
indlevelse i variationsregning, lösning af differentiallig-
ninger, numerisk analyse, integralligninger, gruppeteori,
tensorregning, fysikkens differentialligninger, funktions-
teori, anvendt statistik plus specialfag.
Efter denne opremsning skal jeg ganske kort verbalt
illustrere disse fags indhold og betydning fremover.
Variationsregning er 64 undervisningstimer og övelses-
timer, som udfra Hamiltons princip söger at give de
studerende indsigt i de mangfoldige fysiske og tekniske
anvendelser, dette værktöj har med approximative
metoders anvendelse.
I differentialligningssystemerne, differentialligninger
hvori der undervises i forvejen paa andendels studiet,
dykker man længere ned til ikke lineære ligninger og
de approximative metoder, der bringes i anvendelse ved
deres lösning.
Numerisk analyse er lösning af algebraiske lignings-
systemer, partielle differentialligninger, egenværdi-
problemer, alt sammen valg af matematiske metoder,
hvor elektroniske cifferregnemaskiner er særlig velegnet
for lösning. Jeg vil gerne pointere dette en gang til,
fordi det er noget meget væsentligt. Der bibringes altsaa
ikke de studerende en indlevelse i disse metoders prak-
tiske anvendelse, praktiske lösning, men der bibringes
de studerende en evne til at formulere deres tekniske
problemer i dette matematiske sprog, hvorved de er
befriet for disse matematiske problemers lösning, idet
de derved kan kastes over paa specialister. nemlig först
og fremmest paa matematikmaskiner og de mennesker,
der er specialuddannet i deres haandtering.
I integralligningerne, som faar större og större an-
vendelse paa mange tekniske omraader, söger man sit