Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.12.1960, Blaðsíða 41

TlMARIT VFl 1960
71
udgangspunkt i undervisning i lösning af simple fysiske
og tekniske problemer, for derigennem at præeisere
integralligningernes store betydning, naar det drejer sig
om at formulere matematisk-tekniske problemer.
I gruppeteori og tensorregning nærmer vi os den
moderne fysiks og tekniks matematik, og der lægges
vægt paa at underbygge denne matematik, denne disci-
plins betydning, ved at illustrere den ved anvendelse
indenfor krystallografi og atomfysik, og her möder vi
matrixregningen som et uomgængeligt onde eller gode.
Fysikkens differentialligninger giver vi teknisk töj
paa inden for mekanikken, stafistisk mekanik eller
elasticitetsteorien, akustikken, vædskers strömning,
varmeledning, diffusion, endende med informationsteori,
elektriske maskiner, servoteknik, reaktorteknik med
videre. Alt sammen et forsög paa at lade teknikeren
indenfor disse fagfelter formulere sine problemer i
matematikkens sprog, hvorved han frigöres fra at be-
herske matematikken i sig selv.
Jeg haaber, at jeg her har givet Dem en lille illus-
tration af en ny studieordning, der er i gang. Der er
15 ingeniörstuderende startet pr. 1. sept., andendels
studerende; disse vil være færdige til at rykke ud i
industrien, og jeg kan allerede nu röbe at der er saa
stærk en efterspörgsel efter denne uddannelse, at de
alle er afsat paa forhaand.
Som jeg understregede för, er dette en spæd be-
gyndelse — vi forventer at der bliver en produktion af
matematikingeniörer i löbet af 3 aar i et antal af 100
pr. aar; om min prognose slaar til eller ej, maa jeg
vente med at besvare.
Dette er startet som nævnt indenfor svagströmsgrup-
pen. Men det er hensigten at det skal brede sig til alle
faggrupper. Og jeg skal som et andet eksempel paa
planlægning af den moderne teknisk-videnskabelige ud-
dannelse hente en studieordning, sem ogsaa er i gang,
startede ogsaa 1. sept. i Köbenhavn, indenfor maskin-
ingeniörfeltet.
Det er de saakaldte produktionsplanlægningsingeniörer.
Navnet i sig selv illustrerer jo formaalet med deres ud-
dannelse. Motiveringen for at lave en specialuddannelse
af en ingeniör paa dette felt er klar. Der er en voksende
nödvendighed, en voksende interesse i erhvervskredse
for at tage matematiske og statistiske metoder i an-
vendelse ved tilrettelæggelse af produktion. Denne
interesse har kunnet registreres ved en betydelig til-
slutning til specialkurser som Ingeniörforeningen i
Köbenhavn og Dansk Arbejdsgiverforening og mit insti-
tut har holdt gennem de sidste tre aar. Plus en svulmende
litteratur, ikke mindst amerikansk orientering.
Vi har paa de andre höjere læreanstalter for et par
aar siden indfört undervisning i produktionsplanlægning,
baade paa Aarhus Universitet i det ökonomiske fakultet
og ved Köbenhavns Universitet i cand. polit. studiet.
I det forslag til ny studieplan for maskiningeniör-
studerende, — som jeg nu lige ganske kort skal ridse
op for derigennem at illustrere en anden side af vores
planlægning af de nye studieplaner, — der har vi forud-
sat en kraftig udvidelse i undervisningen i anvendt
matematik og statistik for andendels studiet, hvorimod
förstedels studiet er urört. Ogsaa her vil det mellem-
liggende praktikaar blive ændret til hovedsagelig at
omfatte praktisk produktionsplanlægning med brug af
matematisk-statistiske hjælpemidler, evt. med anver delse
af mafematikmaskiner.
Jeg kan lige kort ridse op, at der i alt vil blive anvendt
40% af den samlede undervisnings- og övelsestid for
andendels studerende til matematik- og statistik-under-
visning, Elementær statistisk teori omfatter sandsynlig-
hedsbegreb i relation til mængdeteori og omtaler be-
grebernes stochastiske og kausale sammenhæng, og der
gennemgaas fordelingsteori, de karakteristiske fordel-
inger fremhr:ves endnu mere, og videre er der en dybere-
gaaende omtale af köteori.
Der undervises i statistisk kvalitetskontrol, anvendt
proceskontrol og modtagerkontrol. Der undervises i
variansanalyse og deres familiediscipliner, K-varians,
faktoranalyse. Indenfor stochastiske processer arbejder
vi med trafikteori, köteori, Marchkoffkæde og March-
koffprocesser, statistik ligevægt.
Indenfor programmeringsanalysen udvider vi begrebet
lineær programmering til at omfatte — som jo stort
set i dag undervises efter simplexmetoden, transport-
metoden — til at omfatte ogsaa ikke lineær program-
mering.
Produktions og lagerplanlægning udgör 30% af den
samlede undervisning, og test- og beslutningsteori ind-
föres som en selvstændig disciplin. Herved har vi skabt
en basis for at samle, afrunde denne special-uddannelse
af disse produktionsplanlægningsingeniörer, under devisen
operationsanalyse.
Dette studium, som altsaa er et normalt maskin-
ingeniörstudium, anden del, hvor vi delvis har fjernet
mindre væsentlige tekniske fag og dels fyldt mere paa
indenfor anvendt matematik og srtatistik. Jeg præciserer
en gang til: Dette er kun sket ved at fylde mere paa
bötten. Det er et haardere studium, det er et mere
krævende studium, det er et mere omfattende studium.
For saa vidt der under diskussionen fremkommer
detailspörgsmaal, er jeg i stand til at besvare dem,
fordi jeg har den fuldstændige studieplan liggende.
Dette var to illustrationer paa overgang til nye studie-
ordninger for at tilgodese de krav der fra samfundets
side stiller, om at effektivisere vores industri paa væsent-
ligt kortere tid. Set samfrmdsökonomisk er ingeniörud-
dannelsen og forskningen blevet en væsentlig del af
nationens produktionsapparat. Investeringen i denne del
af vores produktionsapparat bliver stadig mere krævende,
og hvad værre er, afskrivningen, den rent bogholderi-
mæssige afskrivning af denne investering, afskrivnings-
tiden bliver kortere og kortere, fölgende den kortere af-
stand mellem saatid og hösttid. Der er noget paradoksalt
i dette, at det er teknikerne selv der bidrager til at
göre afskrivningstiden af investeringen i dem kortere
og kortere, Og derved skaber de selv det ökonomiske
dilemma, at der kræves flere og flere penge investeret
i dem. I den kronik, jeg omtalte i min indledning, af
departementchef Erik Ib Schmidt, gaar han endog saa
vidt, at han sætter en værdiansættelse paa en forsker,
en teknisk-videnskabelig forsker, og hvis nogen har læst
kronikken, vil de vide, at han ved en simpel optælling
naar til en værdi af en teknisk forsker paa % million
kr„ — danske kroner. — Det er rart at se saadan noget
paa tryk. — Man föler sin egen værdi lidt. ..._____
Ingeniöruddannelse og teknisk-videnskabelig forskning
maa nödvendigvis tilrettelægges nu efter disse kends-
gerninger. Efter kendsgerninger punkt 1: Afskrivnings-
tiden for den investering vi gör i uddannelsen af en
ny ingeniör er kort, kortere end vi forestiller os. Og