Gripla - 20.12.2012, Page 321
319
LIsBetH H. toRfInG
ENN Á BRIÓSTI BREIÐA STEINA
Kommentar til en strofe i Þrymskviða
i ÞrymSkviða Forekommer en scene, hvor den stakkels tor må
iføres kvindedragt for at ligne freja, så han kan få sin hammer tilbage som
brudegave. scenen er i sin burleske herlighed særdeles morsom. Derudover
er den informativ, fordi netop udklædningen som noget andet end det, man
er, beskriver de ikoniske træk ved en klædedragt. Det er derfor ærgerligt,
at verselinjerne enn á briósti / breiða steina (neckel og kuhn 1983, 113) ikke
er fuldt forstået (Lindow 1997, 207). jeg vil i denne artikel komme med et
bud på en fortolkning.
forskningshistorik
fortolkningen af udtrykket á briósti / breiða steina skabte stor debat op til
midten af 1960’erne. Denne gennemgås og diskuteres grundigt af Reinert
kvillerud (kvillerud 1965, 75–80). Hans konklusion er, at breiða ikke kan
være et verbum, som ellers er blevet fremført, men må betragtes som et
adjektiv. Der er forskellige muligheder for et underforstået finit verbum,
hvoraf kvillerud foretrækker vera. Betydningen af breiða steina bliver her-
med “brede sten”, hvilket må forstås som store sten, der skal ligne bryster.
Debatten dør ud efter dette indlæg, og Kommentar zu den Liedern der Edda
(von see 1997, 551) henviser fortsat til kvilleruds artikel i forbindelse med
verbum/adjektivdiskussionen. Imidlertid indeholder debatten en række
interessante indlæg omkring den nærmere betydning af ‘brede sten’, hvor-
for jeg vil redegøre for denne linje af debatten samt nogle standardværkers
kommentarer.
Detter og Heinzel nævner stedet i Anmerkungen-bindet til deres
Sæmundar Edda (Detter og Heinzel 1903, 271), men de kommenterer kun
diskussionen om, hvilket verbum der evt. er underforstået, ikke betydnin-
gen af breiða steina.
Gripla XXIII (2012): 319–330.