Gripla - 20.12.2012, Page 324

GRIPLA322
Diskussionen afsluttes som anført med kvilleruds artikel fra 1965.
Han gennemgår diskussionen af steinas betydning uden at tilføje noget og
konkluderer, at Dahlerup har ret i sin tolkning af stenene som brystsub-
stitutter. Han anfører herefter, at breiðr normalt ikke betyder “rund”, og
at betydningen “bred” ikke virker sandsynlig. Han giver herefter nogle få
argumenter for betydningen “stor” (kvillerud, 80). På dette tidspunkt er
der altså fremkommet 3 væsensforskellige tolkninger af de “brede sten”:
bryster, brocher og perler. Derudover er det uklart, om finnur jónssons
steinasørvi er foreneligt med Birger nermans store perler. Ingen af dem har
været genstand for en reel undersøgelse eller sammenhængende argumen-
tation. jeg vil i det følgende forsøge at udbedre denne mangel.
om fortolkningen “brede sten”
I moderne forskning og i mange oversættelser er der altså konsensus om
fortolkningen “brede sten”. Der hersker derimod ikke enighed om, hvad
“brede sten” konkret betyder, og helt op i den nyere videnskabelige lit-
teratur kan man se eksempler på, at det fortolkes som såvel brystformede
sten under tøjet (fx thorvaldsen 2008, 142) som brocher (fx von see 1997,
551). Ingen af delene er særligt plausible, men af forskellige grunde. jeg vil
derfor gennemgå dem separat.
sten, som skal ligne bryster, er for så vidt ikke utænkeligt i sammen-
hængen, eftersom det mentale billede af tor med en solid barm sagtens
kunne indgå i den humoristiske kontekst. Denne fortolkning er da også
slået igennem i populære fremstillinger; således var det oehlenschläger,
som først fortolkede udtrykket på denne måde, og en moderne version
findes i valhalla-tegneserien (Madsen et al. 1980). Der er nok enighed
om, at oehlenschlägers gendigtning er en temmelig fri fortolkning, men
den grundlæggende ide om stenene som bryster har altså bredt sig til
forskningen.
Der er dog ikke umiddelbart belæg for at fortolke adjektivet breiðr
som hverken stor eller rund (hverken hos ONP, fritzner 1886-1896 eller
Cleasby og vigfússon 1874), og “brede bryster” er ikke en oplagt attribut.
udtrykket er fx ikke belagt en eneste gang i ONPs ordliste, hverken under
breiðr (72 belæg) eller brjóst (297 belæg). I det hele taget er det usædvanligt