Gripla - 20.12.2012, Qupperneq 327

325
steina som perler
spørgsmålet er, hvad vi så skal lægge i ordet steina. “sten” i den almindelige
betydning i forbindelser såsom “kampesten”, “marksten”, “strandsten” er
udelukket. fritzner angiver udover den almindelige betydning kun én,
som kunne være relevant i denne sammenhæng, nemlig “Ædelsten, Perle”.
Þrymskviðas brug af ordet oplistes her. Cleasby og vigfússon angiver
derimod kun, at det kan bruges “of a gem” i sammensætningen gim-steinn.
Der er derfor næppe nogen tvivl om, at steinn kan bruges i betydningen
“ædelsten”, hvilket det også ofte er blevet tolket som i Þrymskviða. I forbin-
delse med fritzners angivelse af betydningen “perle”, er det vigtigt at være
opmærksom på, at der kan være tale om glasperler og perler af halvædle
stenarter, men ikke perlemorsperler. De sidste betegnes entydigt med
perla, ligesom man i dag på engelsk skelner mellem bead og pearl. Med
dette forbehold er der solide argumenter for fritzners tolkning: Steinn i
betydningen glasperle kan umiddelbart virke anti-intuitivt, men er i virke-
ligheden logisk, når man tænker på, at sand er en væsentlig komponent i
fremstillingen. endvidere dokumenteres forbindelsen mellem sten og glas
i det norrøne ord glersteinn, som parallelt med glertala næppe kan betegne
andet end glasperler, hvilket begge ord også opgives til i fritzner, mens
Cleasby og vigfússon ikke medtager dem.
også ordet steinasørvi/steinasverfi er relevant i denne forbindelse. ONP
opregner 5 tilfælde tilsammen fra 3 forskellige tekster, og i alle tilfælde er
der tale om noget, der tages om halsen. I to tilfælde er der tale om en over-
dragelse fra kvinde til mand (Heiðarvíga saga, Hálfdanar saga Eysteinssonar),
i det sidste er der tale om en generel del af kvindedragten (Snorra-Edda).
At der er tale om en form for perlekæde, er derfor det mest oplagte. At den
forstås som bestående primært af glasperler, og at steinn kan bruges alene
i denne forbindelse, vises i et enkelt tilfælde: “tǫnn hans kvam á steinasør-
vit ok brotnaði einn steinninn” (franz Rolf schröder 1917, 125). Det må i
konteksten anses som mest sandsynligt, at der er tale om en “sten” af glas,
ellers ville man forvente at tanden knækkede og ikke omvendt. yderligere
er der tre belæg under ONPs opslag gler, som eksplicit forbinder glas og
ædelsten: “feck hann honum hialm. hann var gior af haurdu stali skyggdr
sem gler og gimsteinum settur” (Loth 1964, 15), “hann [ɔ: smeden] kunni
allt at smida af gulli og silfri gleri og gimsteinum” (Loth 1965, 4) og “Þav
ENN Á BRIÓSTI BREIÐA STEINA