Gripla - 20.12.2012, Síða 328

GRIPLA326
[ɔ: øjne] ma sva keɴa, at kalla sol e(ða) tvngl, skioldv ok gler eþa gimsteina
e(ða) stein bra e(ða) brvna, hvarma e(ða) eɴis” (Finnur Jónsson 1931, 190).
også i moderne tid har steina været brugt om perler, som det kan ses i dette
belæg fra 1800-tallet: “Hún er fríð, blíð, barnúng... allir kostir dregnir eins
og steinar á eitt band” (Þjóðólfur 15:23, 91). samlet set er der godt belæg for
steinn i betydningen “perle”.
Hvad betyder det så?
Det sidste spørgsmål, som må besvares for at få en fuld forståelse af
Þrymskviðas udklædningsstrofe, er, hvad der egentlig sigtes til i verse-
ne en á brjósti/ breiða steina? else Roesdahl har, bl.a. med reference til
Þrymskviða, redegjort for nøglers centrale kulturhistoriske betydning i
vikingetid og tidlig middelalder (Roesdahl 1993). Det er oplagt, at kvinde-
skørter har haft lige så utvetydig betydning. jeg vil derfor foreslå, at der er
tale om en del af kvindedragten, som er ligeså ikonisk som disse elemen-
ter, og som i modsætning til de spekulative “brocher med brede ædelsten”
og lignende har historisk realitet bag sig: skålspænder med de tilhørende
perlekæder.
Det kan forekomme naivt at lede efter beskrivelser af vikingetidens
klædedragt i middelaldertekster, men faktum er, at Þrymskviða ikke er det
eneste sted, hvor en reference til skålspænder med perlekæder er den mest
oplagte. Rígsþula, som også nævner nøgler i sammensætningen hanginluclo
(neckel og kuhn 1983, 283), beskriver Amma som havende “dvergar á
ǫxlom” (Neckel og Kuhn 1983, 282), hvilket Gísli Sigurðsson angiver som
“dvergar: (líkl.) brjóstnælur og/eða axlaskraut sem halda fötunum saman/
uppi. Gæti vísað á hlutverk þeirra dverga sem halda himninum uppi” (Gísli
sigurðsson 1998, 387). Der er ingen tvingende grund til at se en fiktiv
middelalderforestilling i dette snarere end den tilsvarende virkelighed,
som påviseligt fandtes i vikingetiden. yderligere viser udtrykket dvergar,
som har mytologiske implikationer, at skålspænderne blev betragtet som
særdeles vigtige, på linje med de dele af den bærende tagkonstruktion, der
også betegnes med dette ord.
også snorri sturluson kender i sin Edda til vikingetidens kvindedragt,
han refererer dog ikke til spænderne, men til kæderne: “firir þvi er kona