Stefnir - 01.06.1955, Qupperneq 27

Stefnir - 01.06.1955, Qupperneq 27
BERTRAND RUSSEL: l^íðan árið 1945 hefur Rússum tekizt hið bezta að fram- kvæma mörg af stærstu áform- um sínum, og því hyggja sumir þeir, sem ekki muna nema fáein ár aftur í tímann, að hinn hag- stæði byr muni endast þeim allt þar til skútan er komin í örugga höfn. En þeir sigrar, sem Rússar hafa unnið eru engu merkari en sigrar Hitlers á árabilinu 1933— 1940. Hitler beið lægri hlut, enda var öllum skynsömum mönnum ljóst, að svo mundi fara. Rússar munu einnig bíða ósigur og liggja til þess sömu ástæður. Sagan sýnir, að allt frá því á 16. öld hafa allar þær meg- inlandsþjóðir, sem átt hafa vexti og viðgangi að fagna, gert til- raun til þess að leggja und- ir sig heiminn. Spánverjar urðu fyrstir til þess. Og þeir höfðu flest það til brunns að bera, sem til þess þurfti. í fyrsta lagi var nær allur Vesturheimur undir yf- irráðum þeirra. Þeir áttu gilda sjóði gulls og silfurs, er þeir gátu neytt til kaupgreiðslu mála- liðs síns, og meira að segja að auki í mútufé til ráðamanna þeirra ríkja, sem voru þeim óvin- veitt. Samt sem áður biðu þeir lægri hlut. Frakkar, sem sökum trúar sinn- ar hefðu átt að fylgja Spánverj- um að málum, léku þá svipað hlutverk sem Tito leikur í dag. Hollendingar og Englendingar sigruðu þá með herkænsku sinni og þrákelkni. Undir lokin var franska konungsættin sezt á veld- isstól Spánar og sagt er, að Lúð- vík 14. hafi látið sér þau orð um munn fara, að Pýreneafjöllin væru loks úr sögunni. Þó hafði Lúðvík 14. ekki dreg- ið rétta ályktun af málalokum þessum. Honum sýndist svo, að loks væri Frakkland orðið öfl-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Stefnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Stefnir
https://timarit.is/publication/1516

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.