Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Side 23

XXI
§ 1.3. C-redaktionen er f0rst og fremmest bevaret i Ketilsb0gerne, op-
kaldt efter Arni Magnússons morfar, sognepræsten Ketill Jörundsson
(t 1670; jf. ÍÆ III 356). Hele AM 453 4to er med præstens hánd, folie-
ret 1-94. AM 462 4to er ogsá for stprstedelens vedkommende skrevet
af ham, pagineret 1-220, idet dog en anden har skrevet de fprste 16 si-
der og desuden s. 29-30 og s. 207-210 (ikke omtalt i KálKatAM I 650)
samt s. 219-220. Da de fprste og sidste blade af et hándskrift var de
mest udsatte, er det sandsynligt, at det her drejer sig om udbedring af
et beskadiget hándskrift, som oprindelig forelá komplet fra Ketill
Jörundssons hánd. To blade (fire sider) er senere tabt imellem s. 52/57.
C-redaktionen af Egils saga er den eneste, som har overleveret hele
digtet Sonatorrek. Ogsá Hpfuðlausn findes der pá sin plads i sagaen.
I sin udgave af udvalgte skjaldevers har Jón Helgason udtalt sig sá-
ledes: “Ketill Jörundssons forlæg har været et pergamenthándskrift fra
det 16. árh., hvoraf en lille rest (tre blade) er bevaret i AM 162 A fol,
fragment a. Dette har været en afskrift af et ca. 100-150 ár ældre
hándskrift, hvoraf en rest (ligeledes tre blade) findes i AM 162 A fol,
fragment e”. Jón Helgason er efter en sammenligning kommet til det
resultat, at tekst a har været “en temmelig npjagtig afskrift af e, og K
er en for sin tid usædvanlig omhyggelig afskrift af a”. Vedrprende for-
holdet mellem de to afskrifter, AM 462 4to (K1) og AM 453 4to (K2),
har Jón Helgason sammesteds givet udtryk for, at “[ajfvigelseme mel-
lem dem er uvæsentlige. K2 kan vistnok være en afskrift af K'; der-
imod er det udelukket at K1 kan være afskrevet efter K2. En anden mu-
lighed er, at K1 og K2 er to sideordnede afskrifter”3.
Sá meget er sikkert, at nár det gælder sagaens strofer vil det være
hensigtsmæssigt at sammenligne de to afskrifter. Det viser sig eksem-
pelvis, at i anden linje af Sonatorreks sidste strofe har K2, f. 82r, den
utvivlsomt rigtige læsemáde bága modsat boga i K1, s. 196. Pá den an-
den side har K2, f. 84r, det meningslpse vata i femte linje af str. 56 (57
i Skjd.), hvor K1, s. 201, har det rigtige vatna (skrevet vat fulgt af et a
over linjen). Ogsá C-redaktionens prosa har, skpnt forkortet, betydning
ved en sammenligning med de to andre hovedredaktioner.
§ 1.4. Redaktionernes indbyrdes forhold. Udtryksmæssigt er der nær-
mere slægtskab imellem A og C end imellem A og B. Pá den anden side
har B og C det til fælles over for A, at begge, som indledningsvis anty-
det, mangler to st0rre stykker prosa foruden to mindre, og omvendt har
de bevaret to mindre stykker, som mangler i A. Sáledes har báde B og
3 Skjaldevers, udg. Jón Helgason, Nordisk filologi A12, Kbh. etc. 1961, s. 30.