Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Síða 29

INDLEDNING
§ 1. Möðruvallabók, AM 132 fol. (M). Hovedhándskriftet af Egils saga
er Möðruvallabók, AM 132 fol., som sandsynligvis er skrevet omkring
midten af det 14. árh. (ifólge Jón Helgasons vurdering i tidsrummet
1320-1350, jf. JH 1956, s. 110). Visse forhold tyder pá, at hándskriftet
er skrevet et sted i det nordpstlige Island; her henvises til Stefán Karls-
sons bemærkninger i syvende bind af serien Early Icelandic Manu-
scripts in Facsimile og til samme forskers artikel om Möðruvallabók i
Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder1.
Hándskriftets sidste ejer i Island, sysselmand Björn Magnússon,
boede pá Munkaþverá pá Eyjafjörðuregnen ligesom sin far, lagmand
Magnús Björnsson, der den 3.5.1628 skrev sit navn i kodeksen “J storu
Badstofunn(i) a Modru Wollum” (f. 18v). Dette betyder rimeligvis, at
Magnús Björnsson denne dag har erhvervet hándskriftet, og at det den
gang blev opbevaret pá Möðruvellir (enten det tidligere kloster i
Hörgárdalur eller den anden gárd af samme navn i Eyjafjörður, som til-
hprte Magnús Bjömsson).
Möðruvallabók fik sit nuværende navn i Guðmundur Þorlákssons
forord til íslenzkar fomsögur I (Kph. 1880). Tidligere udgivere har
omtalt kodeksen ved to andre navne. I forordet til Droplaugarsona saga
(Rvk 1878) har Þorleifur Jónsson kaldt den Munkaþverárbók. Fpr har
den i et tidsrum været kaldt Kálfalækjarbók, hvilket skyldtes en for-
veksling i indledningen til Sagan af Niáli Þorgeirssyni (udg. Olafur Ola-
vius, Kph. 1772). Den rette Kálfalækjarbók er et prægtigt, men defekt
hándskrift af Njáls saga, som fplger umiddelbart efter Möðruvallabók i
Den Arnamagnæanske Samlings hándskrevne katalog (AM 133 fol.).
Möðruvallabók er den stprste bevarede samling af islændingesagaer
1 Jf. Sagas of Icelandic Bishops. Fragments of Eight Manuscripts, udg. Stefán Karlsson,
EIMF VII, 1967, s. 26-29; KLNM XII, 1967, sp. 185-186.