Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Side 32

XXVIII
firir skemztu quedit6. Det drejer sig her om en halvstrofe, som viser sig
at være sidste halvdel af en strofe i W-kodeksen, f. 44r 15-18 (samt AM
463 4to, s. 67). Det b0r tilf0jes, at samme halvstrofe findes i det gamle
brudstykke, AM 162 A fol., fragm. d (hvor den er opfattet som f0rste
halvdel af strofen), samt i C.
(6) Sagaens str. 24 (Egills anden om Ásgerðr), kap. 56,20-27.
Derefter kommer to strofer, hvoraf den fprste assisterende strofeskriver
kun har skrevet en del. I det ene tilfælde (sagaens str. 32, som er Egills
berpmte strofe om sin sejlads i strygende medbpr, kap. 57,178-185)
har han skrevet de to sidste verslinjer; den fplgende strofe (den 33. i
sagaen, hvori Egill hilser sin ærkefjende, Kong Eiríkr i Jórvík, kap.
59,96-103) har hovedskriveren selv indledt med at skrive de to fprste
ord, hvorefter den fprste assisterende skriver har skrevet resten. Ende-
lig har den fprste assisterende skriver skrevet fplgende syv strofer:
(7) Sagaens str. 34, Egills tak for sit frelste hoved, kap. 61,15-22.
(8) Sagaens str. 35, Egills svar pá Kong Aðalsteinns spprgsmál,
kap. 61,31-38.
(9) Sagaens str. 36, Egills svar pá Gyðas spprgsmál, kap. 64,26-
33.
(10) Sagaens str. 38, Egill accepterer bersærken Ljótrs udfordring,
kap. 64,89-96.
(11) Sagaens str. 42, Egills strofe efter sejren over Atli inn skammi,
kap. 65,70-77.
(12) Sagaens str. 49, Egill erklærer, at han ikke frygter mulige
fjenders overmagt, kap. 73,9-16.
(13) Sonatorreks fprste (og i M eneste) strofe, kap. 78,76-83. I
dette tilfælde har den fprste assisterende skriver ogsá skrevet de
6 [Antagelsen af en anden assisterende strofeskrivers tilstedeværelse gár tilbage til Finn-
ur Jónsson, jf. FJ, fortale s. m; den problematiseres nu af de Leeuw van Weenen, som har
den opfattelse, at hánden muligvis kun er hovedskriverens med en ny pen (se A Gram-
mar of Möðruvallabók, s. 23). Red.)