Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Qupperneq 33

XXIX
fem indledende ord til strofen: Ok er þetta upphaf kuæðis. Her
skriver han en sjælden forkortelse for -is (se nærmere anmærk-
ning til tekststedet).
Báde hovedskriveren og (i hvert fald den f0rste af) hans assistenter
har været professionelle og repræsenterer forskellige skriverskoler.
Det delvis tætte samarbejde imellem dem lader formode, at de har
været bosat pá det sted, hvor M blev skrevet. Det kan ikke afgpres, om
assistenterne har haft selvstændige forlæg for de strofer, som de har
indsat i teksten.
I tre tilfælde er den beregnede plads til en strofe ikke udfyldt. Fprste
gang er i kap. 59,108, efter at Kong Eiríkr som svar pá Egills hilsen i
str. 33 truer ham med dpden: þa quað Egill [. . .]. Men ingen vil nogen
sinde fá Egills utvivlsomt frejdige svar at hpre. Næste gang befinder
Egill sig i Eiðaskógr under rejsen til Vermaland, hvor han pá en for-
bavsende máde forbereder sig mod et fjendtligt overfald, kap. 75,33.
Tredje gang fortælles det, at Egill har hprt gode nyheder fra Norge;
hans gamle ven, ArinbjQrn, er vendt tilbage til sine besiddelser i Nor-
ge, hvor han nyder Kong Haraldr gráfeldrs gunst: þa orti Egill kuæði
vm Arinbiorn \ok\ er þetta vpphaf at, kap. 78,108. Derefter er der ef-
terladt plads, som netop ville passe til en strofe i Arinbjarnarkviðas
metrum, kviðuháttr. Det skal tilfpjes, at der i intet af disse tre tilfælde
findes spor af strofer i de to andre redaktioner af sagaen.
En opmærksom læser af Finnur Jónssons udgave af digtningen fra
Egils saga i Den norsk-islandske skjaldedigtning vil lægge mærke til,
at valget af hovedtekst ikke altid falder ud til A-redaktionens fordel.
Dette gælder allerede sagaens fprste strofe, som er Kveldúlfrs sprge-
vers, skrevet i M med den fprste assisterende strofeskrivers hánd og
fuldt ud læselig. Her har Finnur Jónsson trykt strofen efter fragm. 8 af
B-redaktionen (i AM 162 A fol.) med varianter fra M og W.
Finnur Jónssons behandling af str. 1 skyldes utvivlsomt, at fragmen-
tets tekst er klart den bedste, og i Skjd. har han herudover valgt W som
hovedtekst til fem af Egills lausavísur. De to fprste af disse er Skjd.
str. 4 og 5 (sagaens str. 10 og 11), som har været skrevet pá det fprste
tabte blad af M-kodeksen; begge findes i de gamle afskrifters M-tekst,
men her benytter Finnur Jónsson W-kodeksen. Den tredje er Skjd. str.
14 (sagaens str. 23), Egills fprste, typisk tungsindige, mansgngsvísa,
hvoraf som nævnt kun den sidste halvdel er bevaret i M, ligesom i
fragm. 0 og i C. Endelig er der Skjd. str. 16 og 17 (sagaens str. 25 og
26), som har været skrevet pá det andet tabte blad i M-kodeksen. Finn-
ur Jónsson benytter til disse tekst fra W-kodeksen, uagtet str. 25 ogsá