Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Page 36

XXXII
om lakunen pá f. 33v i JS er udfyldt, begynder udfyldningen lidt for
sent; der mangler de ord, som svarer til FJ 60,21 - 61,1 hann kuaz þá
lofa at þeir tæki Þórólf af lífi. Derfor udelades kongens tilladelse til de
to brpdre, Hallvarðr harðfari og Sigtryggr snarfari, til at sejle til Álpst
og overfalde Þórólfr. Udeladelsen skyldes en haplografi, idet skriveren
er sprunget fra ordene Þorolf af lifi, som er de sidste pá f. 69rb i M, til
de enslydende ord i den sætning, som i B-redaktionen fortsætter beret-
ningen: hann kuaz þa lofa at þeir tæki Þ(orolf) af lifi (W-kodeksen, f.
3lrl 1). Det tekststykke, som udfylder lakunen i kap. 21 i JS, lyder
(med varianter fra W):
. . . og veit ek at þer (þit W) munud færa mer hpfut hanns er þer (þit W)
komed aptr, ok med þvi (-f W) marga dyrgripe, enn þo gieta þess sumer
menn sagde kongr ef þid sigled nordr, at þid munud (munit W) bæde sigla
ok röa at (f W) nordann.
Nu biiast þeir sem akafast (skiotaz W) ok hpfdu ij. skip ok ij.c manna,
ok er þeir voru biiner toku (taka W) þeir landnyrding ut epter fyrdenumm,
enn þad er andvidre nordr med lande (derefter med samme hánd: XXII.
Capitule. Aftaka Þorolfs).
I margenen ud for den tilsvarende lakune i 145 (f. 16v) har Árni
Magnússon skrevet: “hier er audur skalle i bok Jons Hakonarsonar”,
d.v.s. JS 28 fol., som det mere direkte fremgár af en seddel af Árni
Magnússon i AM 457 4to:
Þesse Eigils Saga Skallagrimssonar kom til min 1727. fra Magnuse Ein-
arssyne a Vatzhome. Er af honunt ritud epter hendi Sr Jons Erlendzsonar i
Villingahollte, i bok Jons Hakonarsonar, þeirre in folio, sem fyrmm hefur
att Mag. Bryniolfur, og gefed Helgu Magnussdottur i Brædratungu. Skall-
arner, sem hier em, eru enn eins (öskrifader) i bok Jons Hakonarsonar . ..
Til hpjre for Árni Magnússons pátegning ud for lakunen i 145 er der
tegnet en bue, og inden i denne er der skrevet lodret: “desideratur
quid” (hánden er ikke kendt). En anden skriver har i lakunen skrevet en
udfyldning, der er sá godt som identisk med den fra JS citerede.
Her kan tilfpjes, at de to fprnævnte tekster fra det 18. árh., D og H, i
stedet for det ulæselige stykke pverst pá f. 69va har fplgende tekst,
som vistnok delvis bygger pá gætteri: Koongur seiger færid mier Þor-
olfs hófud ef þid vinned hann, þeir s0gdust mundu hætta cu þad, og
h0fdu C. manns med sier vel bwed, og sigldu ai stad þai leidifiell (her
efter H 32,14-16; D enslydende).