Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Qupperneq 49

XLV
f. 57r - den eneste her sammenlignelige tekst - stár der fengu, der er et
grammatisk og idiomatisk tilfredsstillende verbum i sammenhængen
(samme udtryk forekommer i Ynglinga sagas 22. kapitel, jf. HkrFJ I
41,15:fengu sér svá fjár). Derimod har de fleste afskrifter af M (inklu-
sive H) her den umulige ordforbindelse unnu sérfjár (i ét tilfælde unnu
fé). Fire yngre afskrifter med blandet tekst (i det folgende betegnet
Eyf3 og 984, se §§ 3.2.2-3.2.3) har pá dette sted indsat præpositionen
til efter sér, hvilket má opfattes som et forspg pá at forbedre original-
afskriftens udtryk.
I originalafskriften *M‘ er nogle ord i M f. 62vb sprunget over (fra
sinum her i udgaven kap. 1,36 til sinum 1,37). Haplografien fremtræ-
der klarest, nár man ser de udeladte ord i deres kontekst: þat var
nockur sumur er þeir lagu i viking. en voro heima vm vetrum með
feðrum sinum. hafði Þorolfr heim marga dyrgripi ok færði foður sinum
ok moður. Originalafskriftens skriver har altsá uden videre skrevet: . ..
voro heima vm vetrum með feðrum sinum ok moður.
Nár bortses fra, at præpositionen vm erstattes med á, har to af de be-
varede afskrifter gengivet denne forvanskede sætning uændret, nemlig
145 og D, og desuden H’s trykmanuskript. I JS og 426 er problemet
blevet lpst ved at ændre modur til mædrum. I blandingsteksten 984 er
der blevet rettet ved omvendt at ændre fedrum til favdr, og det samme
gælder to hándskrifter af gruppen Eyf3, nemlig Lbs. 1408 og 2963 4to.
I det tredje Eyf3-hándskrift, Lbs. 1421 8vo, samt i 455 og 568, er der
blevet rettet pá den máde, at skriverne (tilsyneladende uafhængigt af
hinanden) har udeladt ordene ok modur26.
Alle disse afskrifter har samme tilfpjelse i indledningskapitlets sid-
ste sætning. I M stár der: Kuelldulfr var þa miog a efra alldri en synir
hans voro roskner (kap. 1,38-39). Dette er blevet til: Kvolldulfur var
þa miog a efra alldur kominn, enn syner hanns voru roskner.
Ordene meiri enek i M f. 67va21 er en utvivlsom fejl for minni en ek
(kap. 16,24). Ingen af afskrifteme har en tilfredsstillende rettelse, men
et forspg er gjort i JS og 426: meir en miner, og tilsvarende i 568: meiri
en mynir. De 0vrige afskrifter stammende fra den tabte originalafskrift
har meir enn eg.
Udtrykket alþydu manz i M (kap. 18,12-13) er blevet til af alþydu-
monnum i JS og 426; de 0vrige afskrifter i gruppen har alþydum0nnum
(568 er dog defekt her).
26 Den nedenfor § 4.5 nævnte gruppe af B-hándskrifter, som har brugt M-tekst til at ud-
fylde en lakune i sagaens begyndelse, har reageret pá forskellig máde pá originalafskrif-
tens fejl.