Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Side 51

XLVII
vere har ændret dette til Sigmundarstodum i overensstemmelse med
sagaen i dvrigt, hvor der fortælles (særlig i kap. 28 lige foran) om for-
skellige af Skallagrímrs ledsagere og deres bosættelser. Desuden har
Sigmundr fáet et næs opkaldt efter sig: Sigmundarnes, og den samme
regel gælder Oddr einbúi, som omtales lige fpr Sigmundr; han fár hele
to stednavne opkaldt efter sit tilnavn (Oddr bio vnder Einbua breckum.
við hann er kent Einbuanes, kap. 29,16-17).
§ 3.1.1. AM 145 fol. er, ligesom de tre andre AM-hándskrifter og JS,
skrevet i det 17. árh. Hánden tilhprer Jón Gissursson (f 1648; navnet
skrives ogsá Jón Gizurarson, jf. ÍÆ III 118-119). Jón Gissursson var en
ældre halvbror til biskop Brynjólfur Sveinsson. Han var bonde og
splvsmed pá gárden Núpur i Dýrafjörður og omtales to gange som lög-
réttumaður pá Altinget. Han har skrevet mange sagahándskrifter m.m.
En anden yngre halvbror var pastor Gissur Sveinsson, skriveren af den
kendte samling af þjóðkvæði i AM 147 8vo.
I 145 er digtet Hpfuðlausn indsat pá sit sted i sagaen imellem tydelige
parenteser, som vistnok skyldes Ami Magnússon, for han har skrevet i
margenen ved digtets begyndelse: “parenthesi inclusa standa eigi i bok
Jons Hakonarsonar. helldr connecterast þar immediaté þad sem fyrer og
epter parenthesin stendur. a her so ad hlaupast yfir 5. bladsidur”. Digtet
har her fplgende indledning: “Eigell Skallagrýmsson kuad suo nær hann
leýste hóffud sitt wr heliu j Jöruýk a Nordjmbra Lande sem er partur vr
Einglande Anno 934. Eyrekur kongur og hyrdenn aull hlustade til” (f.
55v). Til slut tilfpjes: “Ad þessu kuednu seint, hátt, skýrt, og skórugliga,
þagnar Eigell Skallagrýmsson horffande suo vppa kongenn” (f. 58r). Dig-
tets tekst er baseret pá redaktionen fra 1634 ved Bjöm Jónsson á Skarðsá,
hvoraf en autograf findes i AM 552 r 4to27. - “[B]ok Jons Hakonarsonar”
er identiskmed JS 28 fol. (jf. § 2.1.2; nærmerei § 3.1.5 nedenfor).
§ 3.1.2. AM 426 fol. er en stor samling islændingesagaer og ifplge ti-
telbladet skrevet for Magnús Jónsson, en rig bonde pá 0en Vigur i ísa-
fjarðardjúp. Pá titelbladet stár ogsá árstallet 1682, men en stor del má
være skrevet længe f0r. Hovedparten - bl.a. Egils saga, som er hánd-
skriftets fprste saga - er efter Jón Helgasons mening sandsynligvis
skrevet af Magnús Þórólfsson (t 1667)28. Teksten er nært beslægtet
27 Jf. Jón Helgason, Höfuðlausnarhjal [som note 19 ovenfor], s. 164-165.
28 Jf. JH 1956, s. 144; Jónas Kristjánsson, “Hannes Gunnlaugsson braut stafina”, i: Af-
mælisrit til dr. phil. Steingríms J. Þorsteinssonar prófessors 2. júlí 1971, Rvk 1971, s. 89-
96; Peter Springborg, Antiqvæ Historiæ Lepores - renæssancen i den islandske hánd-
skriftproduktion i 1600-tallet, Gardar VIII, 1977, 53-89, her 77, 83-84. - Se endvidere
Agnete Loth, Om hándskrifter fra Vigur i Magnús Jónssons tid. Tre bidrag, i: Opuscula
III, BAXXIX, 1967, s. 92-100.