Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Síða 54

L
Egils saga indeholder hándskriftet (i nævnte rækkef0lge): Búa saga,
“Þattur J0kuls Bua sonar ens frækna”, Vatnsdæla saga, Hálfdanar saga
Brgnufóstra, “Sagann af slysa Hrða” og “Gullkars Liód” (jf. SkráPEÓ
II 459, nr. 4753)33.
§ 3.1.6. TCD 991 begynder med et afsnit af Orkneyinga saga skrevet
i det 19. árh. Derefter f0lger et oprindelig separat hándskrift af Egils
saga, der rimeligvis er skrevet i det 18. árh. uagtet skriverens forspg pá
at arkaisere skriften (Stefán Karlsson, mundtlig meddelelse)34. Teksten
er nært beslægtet med H, men i modsætning til den trykte bog har
hándskriftet M-tekst helt til slutningen af sagaen. Hándskriftet er un-
derspgt i K0benhavn ved hjælp af fotografier tilhprende Det Ama-
magnæanske Institut.
§ 3.1.7. Hrappsey-udgaven af 1782 indeholder, som nævnt i § 2.1,
en M-tekst af samme oprindelse som 1600-talsafskrifteme, men med
den forskel, at H gár over til C-redaktionen efter Egills sidste vers (jf.
H 177,9). Desuden indeholder udgaven báde Hpfuðlausn og Sonator-
rek; det sidste stammer naturligvis fra C-redaktionen, mens det fprste
digt gengiver Björn Jónssons tekst samt nogle af de overskrifter, han
har indsat. Benyttelse af C-redaktionen viser sig sporadisk i stykket H
174,5 - 175,30 til trods for, at det tilsvarende stykke i M er let læseligt
og gengives i afskrifterne. Endvidere siges i M om Egill: ok drap fæti
(kap. 85,5), hvor der i H 176,15-16 stár: ad hann drap vidfæte sijnum,
og i den fplgende strofe stár der vafallr i anden verslinje (str. 59, M
kap. 85,10), mens C og H har va fullr. I det f0rste tilfælde er der fuld
overensstemmelse med C-teksten i AM 462 4to = K1, mens det sidste
stemmer med begge C-hándskrifterne K' og AM 453 4to = K2.
§ 3.1.8. Gruppe 1-teksternes indbyrdes slægtskab. Det mest sand-
synlige stemma for denne tekstgruppe ser sáledes ud35:
33 En kopi af Egils saga taget efter JS findes i AM 457 4to; ifplge Árni Magnússons op-
lysninger, skrevet pá et indlagt blad, er skriveren Magnús Einarsson pá Vatnshom, som
havde sendt ham afskriften (“líklega spánnyja”, JH 1956, s. 144) i 1727.
34 [Heroverfor har Ólafur Halldórsson i en upubliceret beskrivelse af de islandske hánd-
skrifter i Trinity College dateret 991 (tidligere signatur: L.2.1) til ca. eller kort efter
1700. Red.\
35 [Modificeret i forhold til Gripla VIII 41, dels ved anvendelse af andre betegnelser for
de tabte overleveringstrin og dels ved indsættelse af det i underspgelsen sent inddragne
hándskrift D. Udgiverens betoning af det særlige slægtskab mellem dette hándskrift og
H - underbygget ved de i det foregáende anfprte eksempler pá afvigelser/novationer fæl-
les for de to tekster - kunne have begrundet antagelsen af et tabt spsterhándskrift til 455
som mellemled mellem *z og DH. Der er imidlertid ikke efterladt materiale til nærmere
belysning af forholdet. For det pvrige stemma henvises til Gripla VIII 42-46. Red.]