Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Page 58

LIV
þá giordu rád sitt menn Adalst(eins) kongs, Þorul(fur) og adrer
hófdingiar, ad fridur stæde og ei væri heriad firr enn kongur
kiæme (1408, s. 135). Eyf3 har her en parallel i AM 463 4to, mens
selve W-kodeksen udelader omtalen af Þórólfr og de andre hpv-
dinge. Det er sandsynligt, at stykket i den form, det har i Eyf3,
h0rer til den oprindelige sagatekst.
I den fplgende strofe, sagaens 16., har Eyf3 delvis stprre lighed med
M end med W-kodeksen (strofen mangler i 463), og ogsá i fortsættel-
sen stemmer Eyf3 med A-redaktionen, bortset fra enkelte ord og ud-
tryk fra B (særlig 463). Det er bemærkelsesværdigt, at Eyf3 i sagaens
19. strofe har udtrykket vingameide i fjerde linje i overensstemmelse
ined fragm. iq (nærmere om dette fragment § 4.3), hvor M samt B (W)
og C har unga meidi. Desuden har Eyf3 hele str. 23 (Egills f0rste
mansgngsvísa) i overensstemmelse med B-redaktionen, mens M og
fragm. d (og desuden C) blot har den sidste halvdel.
I det f0lgende har Eyf3 samme slags tekst fra M’s andet tabte blad
som hándskrifteme fra det 17. árh. I to tilfælde har Eyf3 dog en mere
oprindelig tekst i overensstemmelse med B (W). Det fprste er husþinge
i stedet for det utvivlsomt fejlagtige herþinge, og det andet er i h0mlum
i stedet for det umulige og homlur (jf. § 3.2.1). I begge tilfælde synes
skriveren af originalafskriften *M' at have fejltolket M’s skrivemáde.
Det fprste ord har rimeligvis været skrevet hþinge med det overskrev-
ne tegn for us, som afskriveren har opfattet som tegnet for er. I det sid-
ste tilfælde har han opfattet j som tegnet for ok, idet disse to ligner hin-
anden meget i M. (I et andet tilfælde i den tekst, som dækker den an-
den lakune, er det omvendte sket, idet tegnet for ok er blevet opfattet
som j: j vtlögum, jf. kap. 56,149). Henimod slutningen af den tekst,
som dækker den anden lakune, har Eyf3 optaget en sætning, som sand-
synligvis stammer fra en B-tekst: þeir sau ad sier röa 6 langskip, jf.
W-kodeksen: voru þar vj langskip ok stefndu at þeim. (Sætningen er
lidt længere i 463; i Eyf3 kommer den lidt forsinket).
Efter teksten svarende til det andet tabte blad i M fortsætter Eyf3
med A-tekst, men udelader dog M’s overfipdige gentagelse: hann vapn-
aðiz skiott. ok aller þeir (se note til kap. 56,260). Kort efter, omtrent
fra kap. 56,266, gár Eyf3 over til en slags B-tekst. Eyf3 udelader stro-
ferne 27-29 i overensstemmelse med 463 (alle tre findes i W-kodeks-
en).
Teksten til digtet Hgfuðlausn indledes sáledes i Eyf3: Hier hefur
upp drapu Eigils Skallagrymssonar edur pdru nafni hanns Hófudlausn
med formala og utlegging Bi0rns Jonssonar firrum a Skardsá. Digtet