Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Qupperneq 61

LVII
Det er máske ikke tilfældigt, at Eyf3 stammer fra Eyjafjörðuregnen;
det i hvert fald delvis nært beslægtede fragm. fl har muligvis ogsá sin
oprindelse i nærheden. Arni Magnússon fik fragmentet i 1704 af Pétur
Markússon (jf. KálKatAM I 116), som havde været forvalter pá Hólar
bispesæde i 1700-01. Pétur Markússon var præstespn fra det kendte
lærdomssæde Laufás pá pstsiden af Eyjafjörður, jf. ÍÆ IV 163-164.
§ 3.2.3. Thott 984 I fol. er det fprste af tre store bind under dette
nummer i Det kgl. Bibliotek i Köbenhavn, ifplge KálKatKB 317, nr.
1001 “vistnok hovedsagl. skrevet af Jón Ólafsson den yngre” (1731-
1811). De tre bind indeholder mere end 40 sagaer, mest islændingesa-
gaer, men ogsá kongesagaer, og desuden Hrafns saga Sveinbjarnarson-
ar og til slut Árna saga biskups Þorlákssonar. Jón Ólafsson var længe
virksom som filolog i Kpbenhavn og var Amamagnæansk stipendiat
fra 176840. Pá trods af, at Egils saga-afskriften er foretaget i Kpben-
havn, har han ikke benyttet M. Teksten er i hovedsagen af samme op-
rindelse som de islandske afskrifter, der nedstammer fra M gennem
den tabte originalafskrift *M'. Flere steder stemmer 984 med Eyf3 (se
varianter til den tekst, som erstatter de to tabte blade i M). Det stykke,
som svarer til de allerede i det 17. árh. ulæselige linjer pverst pá f.
69va i M, er sá at sige ordret enslydende med Eyf3 (slutningen af kap.
21). I den tekst, som stammer fra resten af spalte a, har 984 i begyn-
delsen visse overensstemmelser med Eyf3, men ligner ellers mere
teksten i de ældre afskrifter, særlig JS og 426. Den fortsatte tekst, som
erstatter den ulæselige spalte b, stammer her fra en B-tekst ligesom i
de pvrige afskrifter med undtagelse af 455, der som tidligere noteret
har lakune pá dette sted. I modsætning til de andre afskrifter har 984, i
lighed med Eyf3, Þórólfrs svar pá kongens krav om overgivelse under
kampen pá Sandnes, men omvendt har det i mange tilfælde original A-
tekst i modsætning til Eyf3. 984 viser heller ingen lighed med Eyf3,
hvor denne undergruppe, som beskrevet i forrige afsnit, enten har tekst
af samme art som 458 og fragm. il eller synes at bevare en ellers
ukendt tekst af A-klassen.
Ikke uventet bærer teksten i 984 et stærkt præg af at være redigeret
40 Nár Jón Ólafsson kaldes “den yngre” i KálKatKB, er det for at skelne mellem ham og
hans navnefælle fra Grunnavfk (1705-1779), som havde været den allerfórste Ama-
magnæanske stipendiat. Derimod kaldes han “den ældre” i ÍÆ III 239 til adskillelse fra
hans yngre bror (og anden navnefælle). Den Jón Ólafsson, der her er tale om, var forfat-
ter til et i sin tid kendt værk: Om Nordens gamle Digtekonst, Kbh. 1786. Forskellige af
hans afskrifter opbevaret pá Det kgl. Bibliotek blev udfört for den danske historiker P. F.
Suhm, men den store sagasamling, som vi har med at góre, blev skrevet til greve Otto
Thott.