Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Side 63

LIX
trykkes parallelt med M-teksten eller som tillæg. Grundlaget for fpl-
gende redegprelse er JH 1956.
§4.1. AM 162 Afol.Jragm. -ð: det ældste fragment afEgils saga. I det-
te fragment findes det ældste bevarede stykke af sagaen overhovedet,
vistnok skrevet omkring eller efter midten af det 13. árh. Det omfatter
fire blade, delvis sá tæt beskáret, at nogle bogstaver er gáet tabt. Bl. 1
begynder med Egills svar pá Kong Aðalsteinns tilbud: nufara fyrst. . .
og slutter med at nævne Þórdís, datter af Þorfinnr og Sæunn (jf. M kap.
55,106 - 56,56). Bl. 2 indeholder et stykke, som svarer til en del af den
tekst, som udfylder den anden store lakune i M (mellem ff. 83/84, ud-
gaven kap. 56). Bl. 3-4 fortæller om forhandlingerne pá tinget i rets-
sagen mod Þorsteinn Egilsson, hvorefter der fortsættes næsten indtil
slutningen af episoden med íri (jf. M kap. 81,100 - 83,26).
Teksten i fragm. U bedpmmes af Jón Helgason som værende ældre
og mere fyldig end nogen anden tekst af sagaen. Ifplge hans udgave-
plan skulle fragmentets tekst, sá vidt den rækker, trykkes som hoved-
tekst med varianter fra M. Tanken har været at fremhæve dette vidnes-
byrd om et betydelig ældre trin i sagaens udvikling. Ligheder og for-
skelle mellem de to tekster bliver dog mere overskuelige, nár de er
trykt parallelt. Dertil kommer nu de allerede omtalte tekstafsnit i de tre
sene Eyf3-hándskrifter, som har delvis nær overensstemmelse med et
stykke af fragm. ð og desuden ét kort og et andet længere afsnit, som
muligvis er af samme oprindelse og fortjener at trykkes parallelt (se
ovenfor § 3.2.2). Endvidere er der to korte stykker i AM 458 4to, hvis
slægtskab med i) nu skal drpftes.
§ 4.2. AM 458 4to: to yngre tekstfragmenter beslægtet med ð. Hánd-
skriftet AM 458 4to indeholder en tekst af Egils saga skrevet, som Jón
Helgason har pávist, i det 17. árh. pá grundlag af stykker fra forskelli-
ge redaktioner af sagaen. Hándskriftet udgjorde oprindelig en del af et
stort sagahándskrift tilhprende Hólar-biskoppen Þorlákur Skúlason
(41656). Dets tekst af Egils saga er i hovedsagen skrevet efter W-
kodeksen, mens denne endnu befandt sig i Island i det tidlige 17. árh.
Jón Helgason har udredt, hvorledes skriveren har benyttet sig af for-
skellige kilder til at fylde lakunerne i W, som ganske vist ikke var helt
sá mangelfuld den gang (JH 1956, s. 127-128). Skriveren har bl.a. be-
nyttet andre hándskrifter af B-redaktionen, men det mest interessante i
vor forbindelse er to korte tekststykker, som svarer til M kap. 81,63 -
82,38 henholdsvis 84,29-44.
Det fprste stykke er en afskrift af et tabt fragment af Egils saga, som