Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Blaðsíða 64

LX
fra og med M kap. 81,100 kan sammenlignes med fragm. -ö og viser
sig at være nært beslægtet med dette. Det er muligt, at báde det fprste
stykke og det andet er afskrevet efter samme tabte sagafragmen (JH
1956, s. 134-135). Derfor bliver begge stykker her trykt parallelt41.
§ 4.3. AM 162 Afol.,fragm. T| omfatter to blade, der svarer til M kap.
53,65 - 55,107 og 57,4-142. Skrift og ortografi placerer fragmentet i
det 15. árh.; ifplge mundtlig oplysning fra Stefán Karlsson findes den
samme skriverhánd i to brevkopier skrevet pá Möðruvellir 1461 (DI V
234-235, nr. 221-222). Hovedgrundlaget er en tekst af A-redaktionen42,
men i mange tilfælde er der ord, tilfpjelser og udeladelser fælles med
B, i andre tilfælde fælles med B og C og i lidt færre tilfælde fælles med
C alene. Dertil kommer nogle steder, hvor ti har sine egne læsemáder
og tilfpjelser, som i visse tilfælde er hpjst besynderlige: f. 2v5 hedda
hans for hofuðs honum, M kap. 57,84; f. 2v26-27 for hann þegar til
díuísíns for fell hann þegar a bak aptr dauðr, M kap. 57,118-119; f.
2v27-28 hann fell j modur ættína og tok sídan fasta suefn for Haddr
fell, M kap. 57,120 (udtrykket í móðurætt falla kendes fra Brennu-
Njáls saga, ÍF XII 116,22). Pá den anden side er der den mulighed, at
fragmentet i enkelte tilfælde har mere oprindelige læsemáder end
andre tekster, og derfor trykkes det i sin fulde længde som Tillæg II.
Særlig bpr nævnes udtrykket uinga i fjerde linje af sagaens str. 19 i
overensstemmelse med Eyf3 (andre: unga) samt seil i samme strofes
syvende linje, hvortil kommer arm i ottende linje af sagaens str. 20.
§ 4.4. AM 162 A fol., fragm. x, betegnet R i variantapparatet til FJ, er
skrevet sidst i det 15. árh. (muligvis omkring 1500, jf. JH 1956, s.
112). Det omfatter to blade, mellem hvilke yderligere to blade er tabt.
Dette fragment har ikke noget klart tilhprsforhold. Det har paralleller
med redaktioneme B og C, men af og til med A imod de to andre. Jón
Helgason har givet udtryk for, at det nedenfor § 4.5 omtalte stykke (a)
i begyndelsen af AM 560 d 4to kunne være beslægtet med x eller end-
og nedstamme fra det hándskrift, som x har været en del af. Stykket i
560 og fragm. x dækker imidlertid ikke hinanden (jf. JH 1956, s. 142,
41 Fra AM 458 4to nedstammer Egils saga i fólgende hándskrifter, som altsá er uden
tekstkritisk betydning: AM 128 fol., AM 158 fol., AM 459 4to, Sthlm KB Papp. fol. nr
42, Oslo UB 250 fol., London BL Add. 11127 (Finnur Magnússons samling nr. 252), og
London BL Add. 11162 VI (Finnur Magnússons samling nr. 362).
42 [Dette er udgiverens vurdering. Jón Flelgason ytrer sig mere forsigtigt om fragmentet,
som han med rette karakteriserer som en besynderlig blandingstekst; jf. JH 1956, s. 112.
Red.]