Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Qupperneq 67

LXIII
(2) Citat nr. 92, Nidgiolld, hvor M kap. 74,23 har manngiolldum.
Her er der lakune i W-kodeksen, men SLR stemmer med B-tek-
sten AM 463 4to. C har nidgiolldum (dativen her og i M skyldes
udtrykket gjalda aptr sendimenn konungs . . . , mens SLR og 463
har gjalda epter . . .).
(3) Citat nr. 141, Umgierd (enn stundum skelldi hann aptur i um-
giordina), hvor M kap. 55,34 har en þa skelldi hann aptr i sliðrin.
B (W-kodeksen) har her samme udtryk som SLR, og C det tilsva-
rende skelldi hann þvi aptur i umgiordina.
Hertil kan fpjes citatet nr. 74, Liusteirn: Hannfieck þar ongvann lyu-
stein þann er hardur væri og slettur ad lya jarn vid, þuiad þar var ecke
malagriot eru þar smáer sandar allt um sæ. Udtrykket lyustein har en
parallel i C-redaktionen: hann fieck sier qngvan liustein, þvi þar var
ecki nema malargriöt, og voru þar smásandar allt med siá (K1, s. 50).
Men i pvrigt har citatet stprre lighed med M kap. 30,31-33 (og med
1600-talsgruppen og Eyf3): En er hannfeck þar engan stein þann er
sua væri harðr eða slettr at honum þætti gott at lyia iarn við. þui at þar
er ecki [sál. kodeksen] malargriot. ero þar smaer sandar allt með sæ.
Som omtalt § 3.1.4 har 1600-tals afskriften AM 568 4to i lighed med C
det vigtige udtryk ecki nema i stedet for blot ecki.
Faulkes’ citat nr. 70, Laus a velle: Verdu (fejl for urdu) þa Qvæner
lauser a velle og tokn (trykfejl for toku) ad flya, forekommer ikke i
hándskrifterne af Egils saga i forbindelse med Kvenir. Udtrykket laus-
ir í fylkingu findes langt senere i sagaens kap. 54, hvor der er tale om
Skotar.
Det bpr tillige nævnes, at det Egils saga-fragment, som afslutter ko-
deksen Sthlm KB Perg. 4:o nr 7 og indeholder de f0rste fem kapitler af
sagaen, ikke kan være kilde til citatet om de to kongers forskellige lyk-
ke i slutningen af kap. 3. Dette fremhæves her, fordi Ólafur Halldórs-
son i indledningen til sin udgave af Jómsvíkinga saga har sandsynlig-
gjort, at Magnús Ólafsson i Laufás har haft Sthlm 7 i hænderne om-
kring 1636 (jf. JvsÓH, s. 10-11). Som omtalt § 3.1, s. XLIV-XLV, har
dette fragment vist sig at have betydning for suppleringen af et i M
oversprunget ord i sagaens fprste kapitel. Dette harmonerer med Jón
Helgasons indtryk af fragmentets fortrin frem for W-kodeksen (“yfir-
leitt betri texti”, JH 1956, s. 111).
Man má drage den slutning, at en nærmere bestemmelse af det i SLR
benyttede hándskrifts tilhprsforhold til A-redaktionen ikke er mulig pá
det nu kendte tekstgrundlag.