Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Síða 68

LXIV
§ 6. Nogle skriverfejl i M. Det er ábenlyst, at hovedskriveren i M har
haft hastværk, da han skrev Egils saga. Det er muligt, at den stort set
vellykkede, stilistiske forkortelse af teksten ikke er hans fortjeneste ale-
ne - den kan have været udf0rt helt eller delvis i hans forlæg - men ude-
ladelsen af mange enkelte ord, ikke alle lige vigtige, skyldes antagelig
ham. Det samme gælder sandsynligvis en h0jst utilfredsstillende trans-
position af ordet vatn i den kendte fortælling om Egills og datteren
Þorgerðrs selvmordsforsdg ved sult: . . . stundu siðart kallaðe hon ok
hað gefa ser drecka. Siðan var henni gefit vatn at drecka (kap. 78,61-
62). Her udelades vatn at foran det fprste drecka, og i stedet tilfpjes vatn
pá et senere, forkert sted. Derved pdelægges pointen i fortællingen.
Þorgerðr bad naturligvis om vand, men blev givet mælk at drikke, og
Egill fik ogsá en slurk af samme drikkehorn, f0r Þorgerðr gjorde ham
opmærksom pá forræderiet: Nu ero við viællt■ þetta er miolk■... lokit er
nv þessi ætlan. Det er naturligvis underforstáet, at det er Þorgerðr og
hendes mor, som har været enige om denne list i den hensigt at bryde
Egills faste. Det kan tilfpjes, at denne forklaring af forholdet stemmer
med C-teksten, mens B-teksten (her AM 463 4to) rigtigt har vatn at det
fprste sted, men har den samme fejl som M det sidste sted.
Her skal blot nævnes en rettelse, hvor nærværende udgiver er uenig
med Finnur Jónsson (og Sigurður Nordal). Pá f. 97val4 (kap. 81,123-
124) stár der i M sidst pá linjen: Ecki þarfek at eiga þetta vnder tungu-
rotu O(ddz). De to tidligere udgivere har ladet dette stá uændret, hvil-
ket forudsætter at rótu betragtes som dat. sg. af rót f. (FJ 305,4; ÍF II
285,27). Denne dativ findes ikke andre steder, uagtet at nogle ord af
samme stamme kan fá endelsen -u i dat. sg. (jf. Noreen, Grammatik §
416,2). Dertil kommer, at sammensætningen tungurœtr, som ofte fore-
kommer i den norrpne litteratur, kun findes i flertal. Der kan næppe
være tvivl om, at tungurotu i M er en af hándskriftets mange skrivefejl;
der mangler blot en nasalstreg over det sidste u eller et tilfpjet m. F0l-
gelig er ordet her blevet rettet til tungurotu{m'). Det b0r tilf0jes, at selv
med denne rettelse er M’s udtryk sandsynligvis ikke det oprindelige i
sagaen. IAM 458 4to, som i dette afsnit har en tekst, som ligner fl, stár
der: Ey þarf eg Steinar ad eiga þetta under Tungu Oddi. Desværre er
der her lakune i det gamle fragment. I C-redaktionen, som er nærmere
i slægt med A end med B, er udtrykket næsten det samme som i 458:
ecki þarfeg Steinar ad eiga þetta under Odde (K1 og K2). Denne vari-
ant fár ogsá stptte i B-teksten i AM 463 4to (lakune i selve W-kodeks-
en): ecki vil eg eiga vnder Oddi.
Endelig er et tilfælde af mulig sproghistorisk interesse værd at om-
tale. I kap. 4,32-36 stár der: