Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Qupperneq 285

201
angreb af mikroorganismer. I begge blade er der huller, kanterne er delvis flos-
sede, og skrift og linjer er nogle steder forvredne. Huller og revner m.v. er ud-
fyldt ved restaurering i 1964-65. De to ultraviolette optagelser er kopieret i
forskellige gradationer, der tilsammen ogsá har gjort det muligt at læse noget
afteksten pa de vanskelige sider, mest pá bl. 2r. Ofte er det kun enkelte ord el-
ler dele aford, der kan læses og ofte med megen usikkerhed. Sáledes kan man
pá hl. lv læse det fprste bogstav i de fleste linjer, da bladet har været bukket
om her ved indbindingen, mens der skimtes bogstaver og ord flere steder ned
over siden. Fprst nederst pá siden kan noglefá linjer læses i sammenhæng. Pá
2r stár teksten gennemgáende lidt mindre utydeligt end pá lv.
Finnur Jónsson, der ganske vist ikke kendte til de ultraviolette fotografier,
men nok til andre midler, har kunnet læse bl. lr og 2v, som det fremgár af
variantapparatet til hans udgave af 1886-88, hvor fragmentet har signaturen
R. Han harjorstáeligt nok, ikke taget varianter fra bl. lv, hvorimod der er va-
rianterfra bl. 2r til skjaldestrofen (str. 6).
Fra Jón Helgasons hánd foreligger der en hándskreven, diplomatarisk af-
skrift afbl. lr og 2v, som Bjarni Einarsson har benyttet. Bjarni Einarsson har
kunnet tilfpje læsningen af det meste af de nederste syv linjer pa lv.
3. I nærværende udgave er teksten pá de læselige sider Ir og 2v gengivet pá
grundlag afJón Helgasons og Bjarni Einarssons afskrifter, med anvendelse af
de nedenfor angivne principper. Derudover er det forspgt at læse ogsá de
‘ulæselige’ sider pá den máde, at sá mange ord og bogstaver som muligt er
identificeret ved hjælp af teksten i Finnur Jónssons udgave, der ogsá har vari-
anter fra B- og C-redaktionen. Fragmentets tekst fplger A, stort set, men stem-
mer i en del tilfælde med BC og har desuden egne afvigelser. Det, som kun kan
læses eller identificeres med stor usikkerhed, sættes i [], mens der sættes smá
nuller inden for parenteserne, hvor det ikke er muligt at læse noget pá foto-
grafierne. Dette gælder især, hvor fragmentets tekst ser ud til at have egne
læsemáder.
Teksten aftrykkes linje for linje i diplomatarisk gengivelse. Oplpste forkor-
telser sættes med kursiv, afkortede navne og titler skrives helt ud med anven-
delse afrund parentes. Hándskriftets interpunktion bevares. 1 endelser opUises
-er/-ir tegnet med -ir, i overensstemmelse med de udskrevne eksempler, fx
huorir i linje 124. Det samme forkortelsestegn bruges for báde -er- og -ær- in-
de i ordene og er her oplpst -er-,fx linje 6 -ferdum, linje 66 ferdi.
Egennavne skrives i hándskriftet gennemgáende med lille begyndelsesbog-
stav, menfor at lette orienteringen i teksten gengives de her med stort. De en-
kelte gange, hvor hándskriftet lader et navn begynde med stort bogstav, er
markeret i en note.
Akcenttegn over vokaler er gengivet, som de findes pá bl. lr og 2v, men har
ikke kunnet skelnes pá bl. Iv og 2r.
Peter Springborg
Bl. lr
þidur blakkan/? bord uallar gaf fiorda. kæn«i meidur sa er kunni. kaur
bæd [Ei]gill gledia. Uel lagdi Eigill j þauck uid marga menn skalldskap sin«
3 ecki uard þar fleira til tide«da i ferd þe/'ra for Eigill heim med þeim.
162 x
(jf. M kap. 31,58)