Nordens Kalender - 01.06.1932, Síða 111

Jyilandé Hovedétad
det til Mænd, trods Dunene. De lo med store,
friske Tænder, der var vant til at gnave i Beskojter,
og pakkede genert deres Gaver ud: Opiumspiber,
Bandarillos og Ganoider fra Missisippi — hvis Gab
var som Horhegler at se paa. Det var Havet,
Djunglerne, ja selve Universet, der tomte sig for
Vidundere og forvandlede Dagligdagen til en Drom
om Sejlads. Vi horte Pagodernes Smaaklokker
ringe og Jaguaren brole i hede Skovdyb. Og vi
lyttede til de evigt sejlende Shanties, i hvis Rytme
Spillets Raslen og Sejlenes Smæk saa tydeligt for-
nemmes, — den om Skrædderen Ranzo eller den
med Omkvædet: »Blow the man down».
Saa kom Blæsten og splittede Heltene. Een
sendte Hilsen fra Amoy, en anden fra Bahia de
Caráques .... Penny-, Sen- og Centavosfrimærker
fortalte os, hvor de gjorde Landgang.
Var Havnen for os et Vindu, der vendte ud imod
blaa Længsler, — for Byen selv blev den en Luge,
igennem hvilken den tog sine Rigdomme ind. —
Mod Syd, mod Nord og Vest laa det givne: et fro-
digt Opland, hvis solide Værd man vidste Besked
med. Mod 0st, begyndende ved Bolværket,
strakte sig det uvisse, som er Chancens Element.
Den brede Bugt — der paa Sommerdage kan blaane
som Golfen ved Neapel — dannede Bro mellem
Aarhus og Verden. Den nærede ikke blot Drom-
mene, men muliggjorde en Metamorphose, der lod
dem blomstre som Handling. Her, hvor Landet
modtes med Soen, blev Byens virkelige Fremdrift
til. Her skabtes den materielle Basis, paa hvilken
et ungt, men hurtigt voxende Aandsliv nu er ifærd
med at rejse sig. Et dygtigt og fornemt Handels-
dynasti ridsede allerede i Midten af det forrige Aar-
hundrede Retningslinjerne op. Men visselig vilde
saadanne patriarkalske Kobmand blive slagne med
Undren, om de idag ved at lofte sig fra Gravene
kunde overtyde sig om, hvor disse Linjer forelobig
er endt.
Virksomheder, der har Jorden til Kunder, taler
vidt om Byens Initiativ. Fra Sabroes Fabrikker
sejler Koleanlægene ud til oversoiske Lande, hos
Frich’s afprover man et elektrisk Diesel-Lokomotiv,
der skal henleve sin rastlose Tilværelse paa en Skin-
nevej i Siam, og gennem Æteren flyver fra Aarhus
Oliefabrik Salgsordrerne ud til Stationerne i Osten,
hvor unge Jyder maaler de Coprah-Dynger, som
skal undergaa Forvandlingen til dansk Margarine.
Middelalderens Sildesmakker, Ostindietidens
Fuldriggere har gynget i det Havnevand, hvor
0. K.’s Motorbaade nu lægger ind med Lasttiljyl-
lands Hovedstad. Soen er den samme. Men Havnen
selv en anden: helt og holdent Udtryk for vor egen
dirrende Tid, som vi — hvor farligt den end mani-
festerer sig — ikke gad bytte med nogen svunden
Epoke. Hvis det Dogme holder Stik, at Arkitek-
turen forst blandt Kunstarterne viser os et Glimt
af Fremtiden, kan Aarhus fole sig tryg. »Palme-
mollens^, »Jydsk Andels» og »Kornkompagniets» Siloer
lader intet Onske tilbage i Retning af Skonhed og
Styrke. Om dem og om Domkirken kredser Tan-
ken, naar den vil genkalde sig Byens Arkitektur.
Hvis Aarhus kunde onske at holde Tusindaars-
fest, bor den træffe sine Forberedelser til Aaret
1948. I Olav Tryggvesons Saga finder vi Byens
forste historiske Dato, fæstnet til den Begivenhed,
at Kong Frode paa Pave Agapeti Raad lod vie tre
Bisper i de jydske Stæder, Hedeby, Slesvig og Aros.
Kong Frode selv er maaske en Smule tvivlsom, men
Meddelelsen om Bispevielsen har Sandsynligheden
for sig. At Aarhus allerede under Gorm og Harald
har haft sin Betydning, derom vidner de Runestene,
som fortæller Aarhusianeren af idag, at hans For-
fædre kæmpede baade ved Hedeby og Svold. Men
ogsaa nœr ved Staden foregik historiske Begiven-
heder, som har vakt Opmærksomhed i Samtiden.
Paa Helgenæs — siger Sakse — modtog Harald
Gormson det Banesaar, af hvilket han kort efter
dode paa Joms-Ed. Og en Vinterdag i 1043 ud-
kæmpede Svend Estridson og Magnus et drabeligt
Soslag paa Aarhusbugtens Bolger. Denne Hæn-
delse, ihvertfald, har faaet det ganske Norden til for
en Stund at rette sit Blik mod Byen ved Aaens
Munding.
Fra den forhistoriske Tid er andre danske Egne
forsynet med rigere Minder. Men Fundene giver
os trods alt Besked om en meget tidlig Kultur.
Bumerangen har splintret gennem Luften ved Bra-
brand S0. Den Stamme, hvoraf vi selv blev Æt-
linge, havde tidligt fundet sin Boplads.
III