Nordens Kalender - 01.06.1932, Qupperneq 113

JyLlandó Hovedótad
Fornylig oplevede man i Danmark at se et for
Landets Aandsliv vitalt Sporgsmaal blive afgjort
ved en Vægtprove. I den ene Skaal lagde Staten
et nyt Universitet. I den ‘anden opdyngede en
Række Provinsbyer de Fortrin, som skulde bringe
Balance i Afvejningen og sikre den sejrende Stad
Retten til at huse Alma Maters sent fodte Datter.
Kraftigt bekæmpet af sine Konkurrenter og modt
med gullig Misundelse blev det Aarhus, som fik
Vægtens Tunge til at vippe. Nu, hvor Sagen er
afgjort, og man med Ro over Lidenskaberne kan
betragte Kampens Forlob, vil ingen undre sig over
Udfaldet. Tanken om et nyt dansk Universitet blev
forste Gang fort frem af aarhusianske Borgere, og
en ny Generation havde væbnet sig til baade at
stride og ofre i det 0jeblik, en Afgorelse stod for.
Det var Ting af Betydning, der skaffede Aarhus
Sejren. Og af Vægtskaalens Indhold bor noget
nævnes her. Man bragte i forste Række Statsbiblio-
theket — Provinsens storste — og det dertil knyt-
tede Avisarkiv. Og siden hobede man det ovrige
Indhold op i broget Mængde: Fortrinlige Hospi-
taler. Byens Musæum med udmærkede Samlinger
af baade ny og gammel Kunst. Observatoriet, der
bærer den store Aarhusianer Ole Romers Navn.
En statsunderstottet Scene. To »lærde Skoler».
Naturhistorisk Musæum, (der nu staar overfor at
skulle bygge eget Hus). Musikkonservatoriet. Sta-
dion. Den gamle By. Et Arboret. En Kunstbyg-
ning for skiftende Udstillinger o. s. v., o. s. v. —
i kraftfuld Overflodighed. Disse Ting alene —
mente man i Aarhus — burde være tilstrækkelig
til at afgore Sporgsmaalet om Universitetets Plads
paa Danmarkskortet, især da Byen paatog sig at
give Grund og ofre betydelige Belob til Bygning-
ernes Rejsning. Men for at vise, at der i Aarhus’
Tilbud laa mere end et Lofte og en Gestus, lagde
en virksom Borger, som ikke skulde opleve Pla-
nernes Realisation, en testamentarisk Gave paa i
Million til det ovrige.
Nu bygger man i Aarhus denne nye Aandsan-
stalt, hvis Undervisning paa fjerde Aar har staaet
sin Prove, og som allerede har taget sit Tag i det
interskandinaviske Samarbejde. Endnu for det jyd-
ske Universitets Skæbne var endelig afgjort, havde
Stadion.
man etableret Forbindelse med Goteborg og Lund.
Stærkere kan man handle, og videre vil man gaa,
efterhaanden som Institutionen voxer og finder sit
Leje.
Landet erkendte til Slut, at et nyt Universitet var
blevet en uomgængelig Nodvendighed. For Aarhus
fremtidige Udvikling var det lige saa nodvendigt,
at Universitetet kom til at ligge der. Byens Væxt
havde været stærk men ensidig. For Handelsmanden,
der kom til Aarhus uden andre Interesser end dem,
der kredser om Kob og Salg, var Stadens Fysiognomi
charmerende. For Aandsarbejderen antog Aarhus
Skikkelse af en bredmavet Matador, der i vanemæssig
Pengekultus blæste paa hans Indsats. Et Aandsliv
existerede, men modte ikke overdreven Velvilje,
naar det lagde sig for Dagen. Under skadefro Ju-
bel — som nu maa fremkalde en ubehagelig Rod-
men hos de paagældende — sikrede en Del forud-
seende Borgere sig et ypperligt Udvalg af moderne
Kunst, Aar for selve Hovedstaden kom med. Sta-
dions Arkitekt blev ikke modt med udelt Velvilje,
da han som Modvægt mod Byens Skulpturrædsler
rejste Penge — naturligvis private — til Anskaf-
felse af fremragende Arbejder af Bjerg, Kaj Nielsen,
Rathsack, Frank og Gauguin. Og dog laa Trangen
til Aandsvirksomhed og aandelig Berigelse »latent
paa Lur», ikke mindst hos den store Arbejder-
klasse, der danner Aarhus’ Folkebasis. Man folte,
at der laa noget stort og betydningsfuldt i Luften,
og uden smaalige Hensyn til politiske og samfunds-
113
9