Nordens Kalender - 01.06.1932, Síða 118

JyLíandá Hovedatad
Udenfor Periferien ligger Norge: men dog saa nær,
at vi ved, det er der. Vi onsker det nærmere endnu.
— Skulde jeg unde Aarhus en ophojet Fremtids-
opgave — og det gor jeg — vilde det blive den:
at træde ind i Kampen for en stadig rigere Forbin-
delse nordpaa i materiel som kulturel Henseende.
Naturen har gjort Jylland til Hovedvejen mellem
Norge og Kontinentet. Folkene paa begge Sider
af Skagerak har desværre forsomt at rette sig efter
dens Anvisning.
Foran mig ligger de Vers med hvilke min herlige
Ven Niels Collett Vogt for io Aar tilbage hilste
danske Digtere velkommen til Oslo. Jeg horer endnu
hans stærke, bevægede Stemme udbrede Slutnings-
strofen over Bordets Lys, det skinnende Service,
de festklædte Mennesker:
Vi rækker ut vor haand mod Danmarks sletter,
et land, hvor ikke mestren kan faa sove
for nattergalehulk i blide nætter.
Rundt om i drom staar poesiens skove.
Held folge Danmark, hvor saa ofte taaren
fik glans av smilets friske lek og lue!
Held folge jer, I sangere av vaaren,
av smilet, smærten og den rode drue!
Hvergang den norske Poesi taler om dansk Natur
er det med en Underbund af Længsel, som maaske
stærkest henriver os. Maatte da Jylland aabne sine
Skonheder for Norge i langt hojere Grad, end det
hidtil har været Tilfældet. Og maatte den nye
danske Universitetsby bidrage sit til at vise begge
vore Frændefolk, at jydsk Aand er dansk Aand,
— rede til at underskrive den Sætning, der skal
gælde for os alle, og som ingen Strid maa
rokke:
Vi er eet, vi er Norden.
Il8