Nordens Kalender - 01.06.1932, Síða 130

Síudeníiu’ i de nondióka Landerna
Samlinger af Studenter paa Kollegierne, der dog
ogsaa altid er opdelt i Smaakredse, som holder sam-
men. Paa Frokoststuerne og Spisestuerne ved Uni-
versitetet kan man heller ikke undgaa at mærke
denne Udstykning. Her sidder et »Horsensbord»
over Kaffen og Wienerbasserne, hist har et Par Kol-
dingensere slaaet sig ned, i Krogen drofter nogle
Historikere en Portion tekniske Problemer, ved
Nabobordet har tyske, engelske, danske eller franske
Filologer opslaaet deres Kvarter. Det er forresten
ud af saadan en Frokost-Stue-Gruppe en Del yngre
dansk akademisk Skonlitteratur har faaet Næring.
Ogsaa ved Universitetsforelæsningerne holder Grup-
perne i ovrigt sammen.
Studenterlivet i Kobenhavn (jeg kender desværre
ikke det nyopdukkende aarhusianske tilstrækkeligt
til at turde skildre det) er mere splittet og dermed
mere indadvendt, end de fleste andre Steder i Eu-
ropa. Systemet rummer en Fare: Klikevæsenet og
den ulykkelige »Væren-sig-selv-nok», der i sin Inde-
klemthed og Trangbrystethed hurtigt kan fore til
Doden i det asociale. Det har paa den anden Side
en grumme prydelig Fordel: Chancen for Fordy-
belse og inderlig Tilegnelse af Studierne, som op-
vejer samtlige Ulemper.
At Studenten saaledes i det store og hele sletter
sig selv ud i Bybilledet, har sikkert baade geogra-
fiske og folkepsykologiske Aarsager. Geografisk set:
den store, unaturlig store Hovedstad, i hvilken Stu-
denten fra det lille Land rent ud sagt foler sig som
aandelig druknet. Han forsvinder, synker ned i
Menneskemængden, formaar ikke, hverken nume-
risk eller moralsk at hævde sig overfor den. Gan-
skevist studerer en 5—6000 Studenter ved Koben-
havns Universitet, men de syner alligevel intet mod
Millionen af Indbyggere. Og oprigtig talt: jeg tror,
at dette Forhold er ganske sundt; den danske Aka-
demiker har den Fordel med det samme at kunne
fole sig som sideordnet Led i en Helhed, enhver
Tanke om Forkælelse eller Forgudelse er paa For-
haand udelukket. Det er en haard, men god Skole.
Især som Indledning til det Liv som Akademiker,
der venter ham. Som bekendt tager det danske Sam-
fund ganske usentimentalt paa selv den nok saa dyg-
tige Embedsmand og Videnskabsmand. Folkepsy-
kologisk set er Forholdet ikke vanskeligt at forklare.
Det ligger ikke for Danskeren at »folde sig ud» en
masse. Han kan ikke ophidse sig til Massepsykose
i nogen nævneværdig Grad. Optog, Forsamlinger,
Multiplumsstemning er ham en Pine. Heller ikke
Studenten er paa dette Punkt anderledes skabt.
I een Henseende har kobenhavnsk Studenterliv
næppe ændret sig synderligt i de sidste hundrede
Aar. Det er naar Talen er om det politiske Liv,
som altid levende har interesseret Akademikerne i
Danmark, og som den Dag i Dag formaar at samle
de splittede Smaagrupper om ikke til en Helhed,
saa dog til store Mosaikflader, hvis takkede og ure-
gelmæssige Kanter er bestemt af politiske Hensyn.
Dette Træk er saa karakteristisk for dansk Studen-
terliv, at det maa fremhæves som noget meget be-
tydningsfuldt i Skildringen. Ikke alene' eksisterer
der Foreninger, der som Helhed er præget af en
bestemt politisk Indstilling, men Hovedforeningen,
»Studenterforeningen» i Kobenhavn, er til Stadighed
Genstand for store indre politiske Stridigheder, hvor
en Række politiske Partier af forskellig Farve kæm-
per om den ojeblikkelige Magt i denne selvsamme
Forening. Hvert Foraar er der Valg til Senioratet,
hvor konservative, venstre, radikale, socialdemo-
kratiske eller andre Sammenslutninger soger at sætte
deres Kandidater igennem. Saa politisk indvævet
er denne Forenings Liv blevet, at en Række poli-
tiske Partier har slaaet sig sammen til et »upolitisk»
Parti, et Slags Kræfternes Parallellogram, der soger
at vinde Indpas paa de andres Bekostning for at
fordele Partiinteresserne ligeligt.
De politiske Valg inkluderer ogsaa en politisk
præget Ledelse af Foreningens indre og ydre Liv.
Det kan ikke undgaas at Foredrag og Diskussioner
bliver farvet af det Seniorats politiske Farve, som
hersker i det paagældende Aar, ja selv den kunst-
neriske Underholdning præges heraf. Det er da
ikke blot den ojeblikkelige politiske Sejr ved Val-
gene, der er paa Spil, det er hele Sæsonens Anlæg,
det gælder, naar Studenterne kaldes til Valgbordene,
hvor Agitationstropperne drysser Opraab og Devi-
ser over den ulykkelige Vælgers Hovede, saa Vester-
130